Fodboldrejser

5 gode råd til fodboldturen

Det er blevet utroligt populært at tage på fodboldtur. Hver weekend rejser mangedanskere til fodbold i især England, Spanien og Tyskland. Her får du fem gode råd til din fodboldtur.

Fodbold billede

1. Med rejsebureau eller på egen hånd

Det første gode råd, at beslutte dig for om du vil købe en samlet rejse hos et rejsebureaeller om du vil arrangerer hele turen selv. Begge dele har sin fordele og “ulemper”. Købe du f.eks. en samlet rejse hos et rejsebureau, slipper du for at tænkte på planlægning og et besværlige ved at skulle købe flybillet, kampbillet og booke hotel. Omvendt er det typisk lidt dyrere end, hvis du gør det hele selv.Du skal derfor lige afveje, om det skal være nemt eller du vil bruge tid på selv at finde de billigste fly og hoteller. Fordelen ved at bruge et rejsebureau er, at de allerede  har booket kampbilletter, så du risikere ikke at stå uden billet til kampen.

2. Bestil i god tid

Uanset hvad du vælger, er det en rigtig god idé at bestille i god tid. De fleste som har prøvet at booke hoteller og flybilletter, ved at prisen kan variere meget, og typisk stiger jo tættere på afrejsedato man kommer. Omkring bestilling af kampbilletter, har de fleste klubber i Europa gjort det muligt at bestille via deres hjemmeside. Dog skal du være opmærksom på, hvilken dato billetterne kommer til salg, og alt efter hvor efterspurgte de er, skal du måske sidde klar på dagen og købe. Hos rejsebureauer stiger og falder priserne knap så meget, men også her er det en god idé at være i god tid, simpelthen fordi du risikerer at rejsen bliver udsolgt. Hvert rejsebureau har et begrænset antal billetter til hver kamp, så selvom du vil købe en samlet rejse gennem et rejsebureau, bør du gøre det i god tid.

3. Tag afsted flere dage

Tager du til udlandet på fodboldtur, er et god råd at gøre en tur ud af det. Altså tage afsted nogle dage hvis det er muligt for dig med arbejde osv. Når du alligevel er i Barcelona, London eller Madrid kan du ligeså godt få en tur ud af det. Alle de store ligaer spiller primært lørdag og søndag, hvorfor det vil være oplagt at gøre en hel eller en forlænget weekend ud af turen. De fleste storbyer har meget mere at byde på end fodboldkampen.

4. Se mere end kampen

Lidt i tråd med råd nummer tre, så bør du se mere end kampen. De fleste klubber har nemlig en stadionrundvisning, et museum eller andre attraktioner omkring stadion som er værd at se også. Kommer man f.eks. dagen før en kamp, kan man typisk tage ud og se stadion på en rundvisning og få shoppet sine souvenirs i ro og mag, i stedet for på den hektiske kampdag.

5. Oplev stemningen før og efter kampen ved stadion

En del af at tage på fodboldtur til udlandet bør være at opleve hele stemningen omkring stadion, før og efter kampen. Her vil man opleve den lokale fankultur og udvide sin helhedsoplevelse. Her vil man især opleve, hvordan fodboldkultur er meget forskellige rundt om i Europa. Er man f.eks. i England bør man indfinde sig på en af de lokale pubber omkring stadion, både før og efter kampen. Der er altid garanti god stemning og underholdning. På pubberne i England kan man typisk også spise, hvorfor en hel aften nemt kan tilbringes her. I Spanien eksisterer pubkulturen slet ikke og her vil man opleve en helt anden stemning omkring stadion. Vejret er typisk bedre end i England, og omkring stadion nyder folk et par øl i solen. Uanset hvor fodboldturen går hen, bør man få denne del af oplevelsen med, ved at tage til stadion i god tid.

Find guides og inspiration til fodboldrejser på VisitFootball.dk