Turisme er en vigtig indtægtskilde for Egypten. Den udgør ca. 10 % af landets samlede økonomi, men gennem de sidste tre år har der været tilbageskridt. Dels var der hajangreb og det arabiske forår. Ligeledes har religiøse kræfter kæmpet for et alkohol og bikini forbud. Nu er den egyptiske turistminister trådt frem med garantier om at der ikke kommer et forbud mod hverken bikinier eller alkohol. Han håber derfor på en stigning i antallet af turister. Der er allerede nu sket en stigning i turismen i forhold til 2012 på ca. 15 %. Flere danske rejseudbydere regner med en stigning i rejser til landet.
Hvis du vover dig til Egypten skal man passe på, hvor du færdes, da der stadig er uro i landet. Sikkerhedesituationen kan hurtig ændre sig. Hold dig væk fra demonstrationer og andre optog, da du hurtigt kan rodet ind i noget snavs. Hold øje med rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet.
Jeg har aldrig været i Egypten, men vil meget gerne besøge landet, da det har mange ting at byde på, men jeg vil ikke rejse dertil lige nu, da der er for meget uro i landet. Og om ministeren kan holde sine garantier?? Vi får at se. En minister kan hurtigt blive udskiftet i det lidt skrøbelige egyptiske demokrati.