Portland Oregon

Så var den gal igen. Konen skulle på en konference i Portland Oregon, og jeg havde aldrig været på den amerikanske vestkyst. På trods af en mega lang flyvetur, valgte jeg at tage med, selv om vi kun skulle være der i 6 dage.

Indkvartering

Vi fik bestilt et hotel tæt på stedet hvor konferencen skulle afholdes. Er jo ellers ikke begejstret for hoteller, da der som regel ikke er køkkenfaciliteter, men der var da heldigvis et køleskab, så vi ikke altid skulle gå ud, hvis man blev lidt tørstig eller småsulten. Hotellet lå tæt på floden, som vi havde en god udsigt til.

Portland fakta.

Portland er grundlagt i 1845 og har ca. 520.000 indbyggere. Det er den største by i staten Oregon, men ikke hovedstaden som er Salem. Willamette River løber gennem byen. Byen har mange grønne områder, og vil gerne have et grønt image. Der kørte mange cykler i byen, hvilket man ikke altid ser i amerikanske byer.

Port6Port7Port8Port4

Klima

En kold vinter med en del nedbør, men til gengæld en dejlig lun og tør sommer. Vi var der i slutningen af juni måned, og der havde vi temperaturer mellem 25-30 grader, ganske behageligt. Der var en halv dag med en lille smule regn.

Oregon

Staten har et areal på 254.805 km² og ca. 3.8 mio. indbyggere, så man kan roligt sige at der er god plads til indbyggerne. Sammenlignet har Danmark et areal på 43.098 km² og 5,6 mio. indbyggere. Det højeste punkt er Mount Hood med sine 3425 m., hvilket kun er lidt højere end Himmelbjerget. Der er en stor tømmerindustri, hvilket er logisk, da Oregons skovareal udgør ca. 43 %. Der er dog i de senere år blevet rovdrift på de ellers smukke skove, håber der bliver bremset lidt ned på hugsten, men det er jo krisetider. Elektronikindustrien er i kraftig vækst. Der laves også nogle glimrende vine i staten.

Indkøb

Vi boede som før nævnt i centrum, og vi undrede os over at der ikke rigtig var nogle supermarkeder. Der var nogle kiosker med lidt for høje priser, så dem måtte vi nøjes med. Der var også lidt indkøbscentre, men stadig ikke en dgligvarebiks. Jeg havde på forhånd planlagt at skulle have købt lidt cowboybukser af et amerikansk mærke og lidt sportstøj. Jeg fandt adressen på computeren, og fik lagt en fornuftig rute. Der var ca. 3 km. derud, som ikke var noget problem. Da jeg kom derud, så jeg at det var der alle de store supermarkeder befandt sig, lige i udkanten af byen. Det er vi jo ikke vant til i Danmark, men udviklingen peger også her i den retning. Nå, men jeg kom ind i butikken, og blev straks mødt af en meget venlig ekspeditrice, som spurgte hvordan jeg havde det, og spurgte hvor jeg kom fra og lavede i Danmark. Om jeg var på besøg eller forretning? Jeg stod som et stort spørgsmålstegn, for jeg havde da aldrig oplevet venlighed på den måde. I Danmark kan man vente en rum tid på at blive ekspederet, der skal jo først og fremmest tales i telefon, lakeres negle og gumles på tyggegummi. Man føler sig ganske enkelt ikke velkommen i mange danske butikker, derfor køber jeg det meste af mit tøj på mine mange rejser. Nå, men ekspeditricen fandt en masse tøj frem som jeg endelig skulle prøve, og som faldt i min smag. Det skal nævnes at de bukser kun kostede en 1/3 af, hvad de ville koste i Danmark, så der blev købt fornuftigt ind. Hun takkede og ønskede mig et behageligt ophold i Oregon, og gav mig et bykort, så jeg kunne finde hen til sportsbutikken, hvilket jeg gjorde uden besvær, og tænk der fik jeg samme gode betjening.

På vejen tilbage til hotellet kom jeg forbi et sted, hvor de spillede rundbold. Mærkeligt, så mange tilskuere var der aldrig når vi spillede på boldbanen. De kalder det vist nok baseball. Utroligt at rundbold kan samle så mange tilskuere. Da jeg kom hjem læste jeg at holdet var blevet solgt og flyttet til en anden by, mærkeligt.

Da jeg kom tilbage til hotellet fortalte jeg den venlig portier om mine købsoplevelser, hvorpå han svarede: De er provisionslønnet”, muligt svarede jeg, men jeg fik en god behandling, og fortalte om de sure danske ekspedienter, hvilket han undrede sig meget over, og sagde: ”Her ville de kun have arbejde i en dag”, og holdt et større foredrag om service og indtjening.

Rundt i byen

Centrum var pænt og velholdt. På torvet var der udstillinger og et par gange hørte vi musik, men ingen roser uden torne. Jeg har aldrig før set så mange tiggere, havde ellers lige været i Goa, hvor der også er en del tiggere. En del gik rundt med skilte med teksten: ”Work for food”, og der var en del hjemløse som prøvede at overnatte i små telte i parkerne eller under en bænk, men mange blev verfet væk af politiet. Jeg så lange køer ved suppekøkkener, som blev drevet af private organisationer, og tænkte: ”Er dette verdens rigeste land?”, næppe. Man skal da sørge for sin befolkning, at de har mad og husly. Tænkte på, hvordan de hjemløse mon har det om vinteren.

Port1Port5Port2Port9Port10

Vi bevægede os en dag uden for de trygge rammer i centrum, men kun for en kort bemærkning. Vi kom til en bydel, hvor der blev råbt af os, og nogle udviste en særdeles truende adfærd, men til vores held, havde vi en patruljevogn i hælene. Vi blev dog hurtigt enige om at det nok var klogest at gå tilbage til de pæne og trygge rammer i centrum af Portland. Men ellers var folk flinke, rare og meget hjælpsomme.

Jeg er ret så vild med amerikanske brandbiler, og glædede mig til at se det lokale brandbilmuseum, men til min store skuffelse var det under ombygning, så det var ikke muligt, øøøøv. Så dog et par af disse pragtfulde køretøjer i aktion nogle gange.

Port21

Jeg deltog også i en forelæsning på Portland State University, hvor der var en del forskere som skulle fortælle om deres nyeste forskningsresultater, hvilket var meget interessant. Der var dog et ret så morsomt indslag med en kinesisk professor, som talte som et vandfald på et for mig, og de andre deltagere, ukendt sprog, men han var da meget engageret. Det viste sig at han forskede i Houston Texas, hvor han lavede forsøg med mus og rotter. Gad vide om de forstår ham eller taler kinesisk? Altså hans assistenter.

Udflugten

Vi tog på en guidet udflugt til Columbia River Gorge, hvilket var alle pengene værd. Vi blev hentet pokkers tidligt, man er vel B-menneske, så tidligt er ikke lige noget for mig, men der var ikke andre muligheder, og tænkte at man vel kunne tage en lille lur på vejen, men det gjorde jeg ikke, for der var den ene fantastiske udsigt efter den anden. Dale, vandfald, skove og selvfølgelig Columbia River som er en anelse bredere end Odense Å. Floden, altså ikke Odense Å, er den næststørste i Nordamerika med sine ca. 2000 km. Den bliver udnyttet til bl.a. vandkraft. Der er en del laks i floden, men det frarådes at spise dem, da floden er ret så forurenet.

Port11Port12POrt13Port14

Vi gjorde holdt i en typisk amerikansk by, hvor vi kunne indtage vores frokost. Jeg skulle selvfølgelig på et typisk cafeteria, hvor jeg fik en yderst lækker burger.

Vi kørte videre op i skoven, og så nogle af de stier, hvor Lewis og Clarke traskede rundt i 1804 – 1806. deres opgave var at finde en vandvej til Stillehavet samt lave kort over det vestlige USA. Vi sad ved siden af et amerikansk par fra Los Angeles. De klagede noget at skatten nu ville komme over 10 %. Jeg gjorde så lige opmærksom på at vi i Danmark betaler mellem 50 og 60 %. De sad virkelig med åben mund, og havde svært ved at tro på mine tal, og hvordan man kunne overleve med så stor en skat. Så fortalte jeg lidt om hvad der fulgte med, men de mente nu stadig det var lidt i overkanten.

Vi kørte videre til Timberline Lodge, som er en ret berømt bjerghytte/hotel beliggende i Mount Hood området. Hytten er bygget i 1935 som en del af et beskæftigelsesprojekt. Materialerne er alle lokale, og hotellet er meget rustikt. Vi følte os virkelig tilbage i 1930erne. Hotellet har været ramme om en del film, og været besøgt af mange berømtheder. Da vi var der i juni måned, var det stadigt muligt at stå på ski. Og udsigten, ganske enkelt utrolig. Det var heldigvis solskin, så vi kunne se langt omkring. En overnatning for to på dette fantastiske sted koster 250 $ i juni måned, ikke helt billigt, men det er pengene værd, hvid du er til storslået natur.

Port17Port18Port19Port20

Evaluering

Turen hjem gik over Grønland, så fik jeg da også set indlandsisen.

En lille uge er ganske enkelt ikke nok, hvis man virkelig vil udforske denne naturskønne stat. Jeg ville gerne have været ude ved kysten, men der var så mange andre ting som jeg også skulle se.

Ulempen med at rejse til vestkysten er dels den lange flyrejse, men også tidsforskellen på 9 timer, som vendte op og ned på mit indre ur. Nu forstod jeg bedre begrebet jetlag. Nej, så hellere blive i Europa.

Jeg blev virkelig overrasket over de mange hjemløse og tiggere. At et land med så mange rigdomme ikke kan tage bedre vare på sin befolkning forstår jeg ganske enkelt ikke.