Slanketips

Det er da ærgerligt, når man nu endelig efter flere måneders hård kamp er kommet af med julesulet for at hoppe i badetøjet, så bare tager det hele på igen på 14 dage. Det er vist desværre det, der ofte sker for mange af os, når vi holder ferie. Her skal der jo grilles og nydes en flaske rødvin – eller to. Der glider nemt lidt ekstra ned, når man sidder og hygger sig i godt selskab, – og så også bare det at være ude øger appetitten. Er man ude at rejse er det spændende at besøge restauranterne på rejsemålet, og er det hotelferie, er man ofte nød til at indtage alle måltider ude, hvis der på værelset hverken er køleskab eller kogemuligheder. Vi lejer helst en lejlighed i håb om selv at kunne lave lidt mad, man det er bare ikke allesteder, der er indkøbs muligheder. Det oplevede vi i Portland, hvor der simpelthen ikke var et eneste supermarked at finde inde i byen. Senere fandt vi så ud af, at de alle var placeret et godt stykke udenfor centrum, men dat kan man jo ikke bruge til noget, når man ikke har lejet bil.

SANY0013

Muligheder for masser af frisk frugt

Selvom min kone ikke plejer at være ked af at lave mad (når bare jeg tager opvasken), så kan kun også engang imellem trænge til at holde ferie fra kødgryderne, hvad der naturligvis er fuld forståelse for. Det er også nemt at bestille en pizza – uumm, jeg glemmer aldrig en pizza, jeg fik i Firenze… – er der nogen, der kan lave pizzaer, så er det altså italienerne. Burgerrestauranter er også velbesøgt, når især børnefamilier er på ferie. Er man på kør-selv ferie er det ofte et hurtigt måltid med frituremad på et cafeteria. Sodavand, slik og chips med i bilen, – man skulle jo nødig gå sukkerkold, inden man er fremme ved næste mål. Når der holdes ferie under de varme himmelstrøg er det meget fristende med en STOR is. Et par kolde øl og kølige drinks går vi heller ikke af vejen for. Motion som f.eks. løbe- og cykelture kan vi let overbevise os selv om ikke er muligt i 35 graders varme.

Ja, det kan næsten lyde umuligt at bevare den slanke linje, når vi ferierer. Det behøver det nu slet ikke at være, bare man er en smule forsigtig.

Her kommer nogle råd, som jeg håber du kan bruge. – Og jeg må tilstå, at her har min søde kone været lidt på banen. Kvinder er jo ofte lidt mere bevidste om deres udseende end vi mænd.

1. Lav en god madpakke hjemmefra, så du altid har lidt, hvis sulten pludselig melder sig. Rugbrød, frugt, tomater, agurk. gulerødder og måske et par dåser tun, makrel eller torskerogn er noget som kan holde længe. Mange oste kan også holde sig uden køl, så det er også en mulighed til noget af turen.

2. Undgå hvidt brød. Det er tomme kalorier, som kun mætter i kort tid. Mange steder er det desværre det der oftest serveres, og på billige hoteller er det næsten altid hvidt toastbrød, der serveres om morgenen eller en form for kager. I Italien er det ikke just morgenmaden, man interesserer sig mest for.

3. Sukkerholdige drikke er også en kaloriebombe i sig selv. Heldigvis kan man da som regel få light eller zero sodavand, men pas på all-inclusive hoteller. Vi har oplevet, at det ikke var light cola, der blev hældt i beholderen, hvor der ellers stod light på. Øl og vin, ved vi jo alle, er heller ikke uden kalorier, men pas især på med de søde likører og blandede drinks. Det er ofte her de værste og farligste kalorier gemmer sig, endda i store mængder.

4. Undgå så vidt muligt friturestegt mad. Ved friturestegning optages rigtigt meget fedt i maden. Så hellere en god grillkylling fra spyd, – uuummm, når jeg tænker på de mange lækre kyllinger af den slags, jeg har beæret min gane med på Mallorca, er det lige før tænderne løber i vand. Pommes frites er fyldt med fedt og desværre det, der bliver serveret på mange restauranter som tilbehør – og endda i store portioner, da det jo er forholdsvist billigt.

5. Burgerrestauranter serverer ikke ligefrem slankemad, men det ved de fleste jo godt på forhånd. Desuden er det tomme kalorier maden indeholder, og sulten melder sig hurtigt igen.

Guf for mandfolk foto admin
Guf for mandfolk (foto admin)

6. Pizza er på ingen måde slankemad (desværre). Ofte er der meget olie i dejen, og der bruges tit en fed ost.

7. Pastaretter behøver ikke være fede, men pasta indeholder meget kulhydrat. Er der så en god boulognaisesause på, så begynder det at blive kritisk. Ofte laves den sovs i Italien med meget større mængder olie, end jeg i hvert fald kunne finde på. Det oplevede vi på en endda ret fin restaurant i Milano. Olien flød simpelthen ovenpå. Ikke ligefrem lækkert.

8. Salat er da sundt og godt. Også når man gerne vil spise meget uden at tage på af det. Ja, – men hvad er en salat uden dressing! – Det er netop dressingen, som er farlig. Bed derfor altid om at få dressingen serveret separat, så du selv kan dosere kalorierne. Lidt friskpresset citron- eller limesaft smager faktisk forrygende og kan ligefrem fremhæve den gode smag af grøntsagerne.

9. Nu er det altså ikke kun billige restauranter, der serverer fede pommes frites og andet kalorieholdigt. Det gør de fine og dyre restauranter også tit. Her spares nemlig ikke på smørret og piskefløden, – og det er jo netop også ofte det, der gør det til en dejlig gastronomisk oplevelse. Men her kan du altid tale med personalet om at lave noget, der ikke er så fedt og som alligevel kan være særdeles velsmagende.

10. Grillaftenerne derhjemme må vi ikke snyde os selv for, og slankekuren behøver ikke ødelægges af det. Magert kød, fisk, grøntsager er dejligt grillmad. Man behøver jo ikke altid flutes med hvidløgssmør eller pølser for den sags skyld. En blandet salat med lidt mager dressing er ganske dejligt og nemt at have med til servering i haven.

11. På østasiatiske restauranter fås mange lette særdeles velsmagende retter med lynstegte friske grøntsager og lidt kød. Min kone er specielt glad for thailandsk, vietnamesisk og tibetansk mad. Kinesisk er ofte mere fedt med en del friturestegning som f.eks. forårsruller, og i indisk mad er der tit meget olie og fed sovs, – men mange varianter, også indenfor de enkelte nationaliteter.. Det er ikke østasiatiske restauranter, man skal besøge, hvis man er til store bøffer, – uuumm, mindes stadig den bøf, vi købte hos en slagter og selv stegte i FloridaDen var på 500 g, – og det var da kun en lille, sagde slagteren. Prisen på asiatiske restauranter som regel overkommelig.

Indisk mad (foto admin)
Indisk mad (foto admin)

12. Motion betyder rigtigt meget, hvis de ekstra kilo skal undgås, og er man sydpå i 35-40 graders varme, kan det være svært at bevare motivationen. Enten skal løbeturen foregå tidligt om morgenen,- og hvem finder lige på at stå tidligt op, når man har ferie, – ellers efter solnedgang. En anden måde at få motion på er ved at svømme. Her kan faktisk forbrændes relativt mange kalorier på kort tid. Rundt omkring på feriesteder findes også for det meste motionscentre med klimaanlæg. Det har jeg benyttet mig en del af specielt i Alanya og Marmaris hvor både temperatur og luftfugtighed kan blive meget høj.

13. Dette er det sidste råd for nu: Husk at nyd ferien og få stresset af!

DSC_0128

Og spis masser af det her, det er billigt og godt.