Min kone skulle til en konference i Milano, og da hun vidste at jeg havde en forkærlighed for AC Milan, spurgte hun om jeg ikke ville med til byen, så jeg endelig kunne se San Siro (ikke bydelen, men det legendariske stadion). Dette kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til. Nu skal det altså lige nævnes, at når man rejser med som ægtefælle, så bliver man ikke opvartet, rejser på 1. klasse, får limousiner stillet til rådighed, fri bar og gratis middage mm. Næh, man skal selv betale rejse, ophold, vådt og tørt. Åbningsmiddage (hvor jeg skal have pænt tøj på, hilse på en masse mennesker og smile) receptioner mm., er det bare at betale ved kasse 1. Intet er gratis mere.

Jeg fik fundet de billigste flybilletter og en billig lejlighed tæt på konference faciliteterne. Det er noget lettere nu om dage med Google Maps, der kan man jo nærmest gå en tur i området, men det er stadig et spil i lotteriet at bestille lejlighed over nettet. Jeg fandt en fornuftig 2 værelses med køkken og ikke mindst internet, hvilket viste sig at være en god ting til planlægning af udflugter, og ikke mindst en oversigt over metroen.

Min viden om Milano var yderst begrænset, men fik da kigget lidt på nettet, hvad der var værd at studere nærmere i den uge, jeg skulle være i byen.

Fakta om Milano

Milano, hvis man medregner forstæder, er Italiens største by. Den strækker sig over et rimeligt stort areal, hvilket jeg fik oplevet, på min første metro tur. Byen er kendt for at være den førende indenfor industri, teknologi og videnskab.

Milano blev grundlagt i romertiden under navnet Mediolanum, som betyder midt i landet. Nu vil sikkert mange sige, at den bestemt ikke ligger midt i landet, hvilket på sin vis er rigtigt. Dog mener man at her tænkes på placeringen mellem floden Po og Alperne.

Byen er også kendt for Teatro alla Scala, som regnes for en af verdens førende operahuse. Domkirken er også et imponerende syn.

Klimaet i Milano er behageligt forår og efterår. Pokkers varmt om sommeren og køligt og fugtigt om vinteren. Jeg var der i oktober måned, hvor der, efter danske forhold var sommerlige temperaturer. Dog skal man huske regntøj og paraply. Det sidste havde jeg glemt, men fik brug for regnjakken, da det regnede ret kraftigt en af de dage vi var i Milano. Ellers stod den på T-shirt, korte bukser og sandaler.

Modehusene må vi heller ikke glemme. En del af de store designere holder til i Milano.

Sidst men ikke mindst har vi Inter og AC Milan og europæiske tophold i fodboldens verden. De er nu ikke så dominerende som de var før i tiden.

Rejse og ankomst

Vi ankom planmæssigt til Malpensa lufthavn, som ligger ca. 50 km. Fra centrum. Fandt uden problemer lufthavns bussen (det er den billigst transportform), som kørte os til stationen. Fandt en taxa, heller ingen problemer, men nu kom problemerne. Taxaens GPS kunne ikke finde vej, så vi fik set en del af det kvarter, hvor vi skulle bo. Først var chaufføren meget tålmodig og sagde at han nok skulle finde det. Nu er det jo sådan at en del italienere er ret temperamentsfulde og det var vores chauffør så sandelig også. Jeg kunne næsten se dampen sive ud af ørene på ham, og til sidst kom arme og ikke mindst talen med.  Denne var på italiensk, og det var just ikke de pæneste ord der kom ud af munden på den ellers flinke mand. Jeg foreslog at vi skulle ringe til udlejeren som så kunne guide ham, men det ville han først ikke høre tale om. Efter mere banden om svovlen ringede jeg til udlejeren og gav telefonen videre til den rødglødende chauffør. Han fik ordre på at holde ind til siden, hvor udlejeren ville hente os. Det viste sig at vi holdt ca. 150 m. fra lejligheden. Den flinke chauffør undskyldte mange gange og gav os en kraftig rabat. Siden hen brugte jeg kun metroen, hvilket er billigere og hurtigere.

Lejligheden

Når vi er ude at rejse vælger vi for det meste en lejlighed af den simple grund, at det er rart med et køleskab og køkken faciliteter, Vi bliver nemlig hurtigt træt af restaurantmad. Ligeledes er spændende at gå på opdagelse i de lokale råvarer.

Den lejlighed som vi havde fundet på nettet var dårligt beskrevet, men den var billig og der skulle være 2 rum, plus køkken og bad. Det kan tit være noget af et lotteri at vælge noget ubeset, men det er for det meste gået rimeligt. Denne lejlighed lå i en nyere pæn bygning. Da vi kom ind i lejligheden blev vi da også noget overrasket. Der var soveværelse, pænt bad, køkken og stue i et, men det var nu mest køkken. Brd. Price ville fremstå som de rene amatører og være grønne af misundelse, for jeg har aldrig set et køkken med så meget udstyr, tørrede krydderurter, henkogte ting og sager mm., som stod til fri afbenyttelse. Det viste sig at det var en ung studerende som lejer sin lejlighed ud for at tjene lidt til studierne. Det skal nævnes at der også var lynhurtigt internet. En rigtig god lejlighed.

Transport

Normalt går jeg meget rundt i de byer vi rejser til. På denne måde oplever jeg meget, men da vi boede et pænt stykke fra centrum og San Siro, måtte jeg bøje mig, og benytte Metroen, dog ikke med min gode vilje (den slags koster jo penge). Og Taxa havde jeg jo prøvet uden den store succes.  Fordelen var også at den nærmeste Metro station lå ca. 200 m fra lejligheden. Man kan også benytte bus eller letbane, hvor man efter min mening ser og oplever mere.

Den første dag i Milano kastede jeg mig ud det. Jeg fandt ud af at det bedst kunne betale sig at købe en dagsbillet. Det gjorde jeg og steg på den første afgang og regnede med at den nok skulle føre mig ind til centrum, hvilket den sikkert også gjorde. Det skal siges at jeg fik set det meste af Milano. Jeg steg af tog, gik op på gaderne, ned igen osv (rigtige mænd spørger ikke om vej). Til sidst spurgte jeg en Metro ansat om vej. Hun sagde, at det nok var en god idé at sætte mig ind i de enkelte linjer, ”linjer?? Er der mere end en?”. Hun undertrykte et grin, og sagde: ”Ja da”. Hun gav mig et kort over metroen, og en hjemmeside adr.

Jeg fandt hjem til lejligheden, og med hjælp fra internet, Google og Google Maps, gik jeg i gang med at planlægge mine udflugter.

Næste dag var jeg parat til at tage tidligt af sted, men det stod ganske enkelt ned i stænger, så jeg havde ikke den store lyst til at gå ud. Det blev altså en inde dag med en god bog, og kun en lille smuttur til det lokale supermarked.

Dagen efter var vejret perfekt så jeg kom endelig af sted, og denne gang havde jeg styr over, hvor jeg skulle stå af og på.

Mine udflugter

Jeg steg på Metroen, og uden omveje eller omstigninger havnede jeg på domkirkepladsen (var lidt stolt). Denne er et godt udgangspunkt, hvis man vil opleve lidt af Milano.

Jeg begyndte med Domkirken, Santa Maria Nascente, som virkelig er et besøg værd. Bygningen er ganske enkelt imponerende med dens mange spir og figurer. Bygningen af kirken startede i 1386, og færdig bliver den vist aldrig. Onde tunger siger at det er fordi man skal betale en skat til paven, når en kirke er færdigbygget. Dog blev byggeriet officielt erklæret færdigt i 1809, men nogle af spirene blev først færdigbygget i 1958, og bronzedørene monteret i 1965. Man har mulighed for at komme op på taget, hvor der er en fantastisk udsigt. Domkirken er et fantastisk syn både ude og inde.

Galleria Vittorio Emanuele som har indgang fra domkirkepladsen, er også et besøg værd. Her er der en del modebutikker, restauranter (selv en McD). Bygningsværket er smukt udsmykket, og specielt gulvet er fantastisk. Husk at betræde tyren, dette betyder held (har nu ikke virket synderligt meget på mig endnu).

La Scala ligger også tæt på  Galleria Vittorio Emanuele. Her kunne jeg ikke komme ind. Jeg tænkte på at invitere min kone i La Scala, men ved nærmere eftertanke opgav jeg denne idé. Det ville være spild af penge. Årsagen…. Når min søde kone sætter sig i et mørkt rum, går der ikke ret lang tid før hun falder i søvn, og hun skulle jo nødigt forstyrre de optrædende eller vække de andre tilskuere, med sin snorken. Har lagt mærke til at der er en del som falder i søvn, og først vågner op ved klapsalverne. Så kan man jo lige så godt tænde for TVét og falde i søvn på sofaen (gerne i forbindelse med nyhederne, jeg tror stadig at Nyrup er statsminister) en disciplin som jeg er ret skrap til.

Jeg fandt en ” legetøjsbutik” for store drenge, nemlig en Ferrari butik, som jeg blev nødt til at undersøge nærmere.

Bemærk at holder en FIAT 500 foran butikken. Det havde været mere passende med en lille smart Ferrari sag.

Nu vi taler om Ferrari. Det er ikke en bil jeg vil anbefale, ikke fordi jeg har prøvekørt en, men jeg har prøvet at sidde i en. For det første var den ikke nem at komme ned i (det skal nævnes at jeg fylder lidt i højde og drøjde). Da jeg endelig sad i sædet var det som om jeg sad i et skruestik. Da jeg skulle ud af den igen, krævede det nærmest en kran fra BMS.  Jeg kunne ganske enkelt ikke komme op af sædet. Der kom diverse morsomme bemærkninger om at hente et skohorn, skrue sædet af, skære hul i taget (for min regning). Det hjalp (jyden så for sig en kæmpe regning), på mirakuløs vis slap jeg ud af det røde uhyre. Næ, så hellere en FIAT 500, den passer sikkert også lidt bedre til min pengepung.

Alligevel skulle jeg ind i butikken. Man kunne blive fotograferet i en Formel 1 ræser, men med mine erfaringer med Ferrari skulle jeg ikke nyde noget. Desuden var det også dyrt.

Med udgangspunkt i domkirkepladsen kan man kan opleve og se meget. Jeg tog derind to dage i streg. Det er et fantastisk bycentrum, hvor man kan gå på opdagelse, spise en god frokost eller shoppe.

Italienerne er et meget talende folkefærd. Er de sammen i grupper tales og diskuteres der højlydt og i et meget højt tempo. Mobiltelefonen er Guds gave til Italienerne, for så kan man tale og diskutere selv om man er alene i byen, og det gør de så sandelig også. Der er en knævren uden lige, hvor end du så befinder dig. Vi danskere, som også er ret skrappe til at tale højlydt i telefonen i det offentlige rum, er de rene amatører sammenlignet med italienerne.

San Siro

Min sidste planlagte udflugt gik til San Siro eller Guiseppe Meazza[1], hvilket gik rent med metroen, og en lille gåtur(kunne have taget en sporvogn, men vejret var godt). Jeg tog på rundvisningen, hvilket kan anbefales. Man ser stadion og kommer ind i de to klubbers omklædningsrum, hvilket var stort for mig. De to store Milano klubber AC Milan og Inter deler det fantastiske stadium, dog har hver klub deres eget omklædningsrum. Der er stor forskel på disse. Inters er spartansk, mens AC Milans er yderst luksuriøst.

Den dag jeg besøgte stadion var man ved at lægge nyt græs, hvilket er nødvendigt flere gange om året, da der ikke komme meget lys ned på banen.

Stadion blev indviet i 1929, men er blevet renoveret flere gange siden sidst i 1990, hvor der blev afholdt VM i Italien. Det kunne nu godt trænge til en spand maling igen, det er noget slidt, efter min mening. Der kan være 85.700, hvilket gør det til et af de største stadioner i Europa. Det har kunnet rumme 150.000 tilskuere.

Mit syn og mening om Milano

Milano er en rigtig storby, med far, tempo og en kaotisk trafik, som der efterhånden er i alle større byer. Byen har meget at byde på inden for næsten alle genre. Det er en god idé at være godt forberedt hjemmefra så man har styr over, hvad man gerne vil se, og hvordan man kommer derhen. Nå ja, metroen er også rar at have tjek på.

Hvad restauranter angik, var den ene vi besøgte af rimelig standart. Vi havde jo et fantastisk køkken, så vi brugte en del tid på at frembringe kulinariske mesterværker. Ok, vi prøvede på det, og med friske og gode råvarer burde det ikke kunne gå galt, men det kan det altså godt alligevel.

Hvis man er til storbyer er Milano er besøg værd. Jeg er mere til de lidt mindre byer, som jeg bedre kan overskue og med et lidt mere roligt tempo. Milano er nok ikke en by jeg vender tilbage til, men man kan jo aldrig vide……

---