Kært barn har mange navne

Santorini/Thira eller i folkemunde-postkortøen.

Jeg var på Kreta, og da jeg havde hørt meget og set mange billeder af Santorini, (som ligger ca 120 km nord for Kreta) valgte jeg at tage på en lille sejltur til øen. Jeg købte turen gennem rejseselskabet, hvor de reklamerede med en luksustur til Santorini. Som så mange andre udflugter med rejseselskaberne er priserne just ikke lavt sat, men jeg skubbede jyden til side, og ville for en enkelt gang skyld spendere lidt luksus på mig selv.

Fakta om Santorini

Øen er på 76 km2 (en anelse større end Tåsinge) og har ca. 13.500 indbyggere. Hovederhvervet er turisme, men der brydes pimpsten på øen, produceres vin, landbrug og lidt fiskeri. Hovedbyen er Fira/Thira, hvor der er ca. 2200 indbyggere. Øen har en aktiv vulkan som senest var i udbrud i 1950. Eksperter som overvåger vulkanen, mener ikke at der er fare for udbrud i den nærmeste fremtid, men man kan jo aldrig vide med vulkaner. Det mest kendte udbrud var et voldsomt et af slagsen fra ca. 1600 f.Kr. Dette sprængte øen, og sendte en flodbølge mod Kreta, som bl.a. ødelagde Knossos. Ligeledes var dette udbrud, efter sagnet, årsag til at Atlantis sank i havet (Atlantis jvf. Platon).  Santorini har været beboet i flere tusinde år, hvilket mange udgravninger viser. Så her er der også lidt guf at se på for de historie interesserede.

Min beskedne, og al for korte tur til Santorini

Vi skulle pokkers tidligt af sted, hvilket jeg ikke er så glad for når jeg er på ferie eller i det hele taget, man er vel B-menneske. Jeg blev kørt med bus ind til Iraklion, hvor jeg skulle med den luksuriøse skude. Synet af skuden skuffede mig dog noget, da den mere lignede en trandamper fra 1930erne end det topmoderne skib jeg havde forestillet mig. Der blev stuvet en hulens masse mennesker om bord på det bedagede skib, og det sejlede planmæssigt. Jeg fik kapret mig en dæksstol og sad og beundrede det flotte og rolige vand på hele turen til Santorini. Her oplevede jeg for første gang Delfiner i levende live, et virkelig imponerende syn, hvordan de legede omkring båden.

Vi nærmede os nu Santorini, hvor der smidt anker et par hundrede meter fra havnen. Jeg undrede mig over hvordan jeg nu skulle komme ind til kajen. Men så kom der nogle meget små både, som blev stuvet fuld med mere eller mindre rædselsslagne turister(jeg tilhørte kategorien mere). På de små både var der intet at holde fast i, hvilket også var lige meget da man var presset så meget sammen at man ikke kunne bevæge sig så meget som en millimeter. Jeg kom dog helskindet i land. Jeg have så valget mellem at vade op af en hulens masse trapper eller tage svævebanen. Jeg tog svævebanen, da det var den hurtigste måde at komme op til byen (det var med i prisen, jyden sejrede). Det var min første tur i svævebane, og jeg var rædselsslagen. Jeg nåede dog op-helskindet. Der mødte mig en fantastisk udsigt og en malerisk by,(med gode shooping muligheder) som man bør opleve. Der var dog en hulens masse turrister. Jeg havde kun et par timer på øen, hvilket onde tunger havde sagt er mere end rigeligt, men det er jeg nu ikke enig i. Jeg gik ind udenfor byen og fandt en bænk, hvor jeg kunne beundre udsigten. Hvis man har brug for ro og vil tænke store tanker, så tror jeg at Santorini er stedet. Jeg har været mange steder over næsten hele verden, men udsigterne fra Santorini er enestående. Ikke så mærkeligt at man kalder den postkortøen.

Efter at havde været bænket og set mig lidt omkring var det tiden til at komme ned til havnen. Denne gang benyttede jeg trappen, efter den skrækindjagende tur med svævebanen. Turen kan gøres med æsel, men man ser meget mere når man benytter trapperne. Samme cirkus udspandt sig da jeg skulle tilbage til damperen, og igen ikke den mest behagelige sejltur, men jeg overlevede med rene underbukser.

Det er begrænset, hvad man kan nå at se på de par timer jeg var på øen, men det jeg så tiltalte mig, så jeg kan helt klart anbefale den maleriske ø. Det er et sted hvor man kan finde ro i sjælen.