Min søde kone skulle atter på en konference. Denne gang gik turen til Firenze. Jeg ville selvfølgelig gerne med, da jeg gennem årene har hørt mangt og meget om denne italienske by.
Og jeg gentager…… Når man er medrejsende ægtefælle får man selvfølgelig alt betalt, rejser på 1. klasse, bor på luksushoteller, kommer med til en masse fine frokoster og middage, bliver transporteret i limousiner osv…… Det kunne jeg godt tænke mig en gang, men må op med muldvarpeskindet og betale ved kasse 1. Så i stedet står den på hjemmelavede sandwichs og gåben eller bus. Selv når jeg deltager i receptioner, hvor jeg skal have pænt tøj på, gå omkring, smile og udveksle artigheder, skal jeg igen op med min slunkne pung.
Flot udsigt fra en af broerne over floden Arno som løber gennem byen.
Lejligheden
Atter havde vi valgt en lejlighed, da det er praktisk med køkkenfaciliteter, specielt køleskab så man har noget koldt at drikke og har mulighed for at lave en sandwich. Det er en god idé at vælge lejlighed frem for hotel. Det er noget af et lotteri at vælge lejlighed når man ikke kender byen. Lejligheden som vi havde lejet var på sin vis udmærket, men den lå lige ud til en 6 sporret meget trafikeret gade, hvilket kunne høres når vi stod ude på balkonen, men ellers var den centralt beliggende og godt indrettet.
Fakta om Firenze
Byen har ca. 375.000 indbyggere. Byen er i dag kendt for sin arkitektur, uddannelsesinstitutioner og videnskabelige institutter. Firenzes universitet er grundlagt 1321. Byen har et meget aktivt erhvervsliv specielt indenfor finans og forsikring. Sidst men ikke mindst kommer der hvert år en hulens masse turister til byen.
Firenze er en by med en lang historie. Det blev grundlagt i år 59 f.kr, og udviklede sig hurtigt til et handels, finansielt og kulturelt magtcentrum. Den periode som jeg har interesseret mig for et renæssancen som fandt sin oprindelse i Firenze. Denne periode var Firenzes storhedstid som gav inspiration til den øvrige del af Europa. Mange af de bygninger som jeg kiggede beundrende på er fra denne periode.
Berømtheder fra Firenze står nærmest i kø. Vi har Leonardo da Vinci, Michelangelo, Donatello osv. Der er filosoffer som Niccolò Machiavelli (bruges den dag i dag af mange politikkere), Dante, Boccaccio og mange flere. Af videnskabsmænd må vi ikke glemme Galileo Galilei som jeg bedst kender fra fysik og astronomi.
Hvert år søger mange udøvende kunstnere til Firenze. Her ser vi en ung mand som går Leonardo lidt i bedede. Onde tunger siger at Mona Lisa var Leonardos mandlige assistent, det forklarer måske det lidt smørrede grin.
Her har vi Firenzes gamle rådhus, en imponerende bygning som udstråler magt og overskud. Det blev opført i peioden 1299-1314.
På opdagelse i Firenze
En ting som jeg savnede, i vores ellers udmærkede lejlighed, var internet. Derfor havde jeg forberedt mig grundigt hjemmefra. Jeg havde udskrevet rutevejledninger, så jeg ikke igen ville fare vildt, men det lykkedes mig nu alligevel, men det har nu også sin charme, da man på den måde oplever og ser ting som ikke var planlagt.
Så det var på med sandalerne, de korte bukser, rygsækken pakket med lidt frugt, en sandwich, en vanddunk (selvom det var midt i oktober lå temperaturen på min 25 grader), og ikke mindst hæfteplaster (hvis dine sko/sandaler gnaver, hvilket de ofte gør første dag). Nu skulle der opleves, og jeg blev ikke skuffet. Jeg gik ned i byens gamle centrum, hvor jeg gik omkring med åben mund, og sagde neeej, åhhh, for det åbenbarede sig den fantastiske bygning efter den anden. Nede ved floden Arno, som flyder dovent gennem byen, var der et utroligt smukt lys, kan godt forstå at så mange kunstnere har fundet inspiration i denne by.
Det var meningen at jeg ville have været på museum, nærmere bestemt Uffizi-galleriet, som har en af Italiens mest betydende kunstsamlinger. Jeg troede jeg var heldig/smart og fandt en lille kø og stillede mig tålmodigt op i denne. Det viste sig at det var køen for bestilte billetter, så jeg blev henvist til en mega lang kø. da jeg så hvor lang køen var (200 meter), opgav jeg dette. Desuden var vejret også fint. Man kan altså med fordel bestille billet hjemmefra, så slipper man for bruge sin sparsomme tid på bare at stå og glo.
Efter efterhånden at have travet den meste af den imponerende bykerne rundt mente jeg at det var på tide ikke længere at følge turiststrømmen, men se lidt af det ”andet” Firenze. Det fik jeg så sandelig også. Den sidste dag, hvor jeg skulle til reception sidst på eftermiddagen, planlagde jeg en lille tur i byen. Denne gang var jeg så sikker på at jeg havde styr på byen, så jeg begav mig på ekspedition uden kort. Jeg gik først ned til det gamle rådhus, og derfra ville jeg tage en smutvej hjem til lejligheden. Jeg fik set en masse små hyggelige gader og gyder. Jeg traskede glad og fro af sted. Pludselig kunne jeg se at jeg hellere måtte se at finde lejligheden, men jeg anede ikke hvor jeg befandt mig. Jeg kunne jo have spurgt om vej, meeen rigtige mænd osv (nej de bruger GPS). Jeg fortsatte på lykke og fromme. Pludselig befandt jeg mig ude ved Stadio Franchi, Fiorentinas hjemmebane. Stedet hvor Per Krøldrup og Martin Jørgensen spiller/spillede. Nu vidste jeg hvor jeg befandt mig, og kunne nemt finde hjem. På hjemvejen filosoferede jeg lidt over Martin Jørgensens beslutning om at vende hjem til AGF og Århus. Jeg kom til det resultat at manden burde undersøges nærmere af en faglig kompetent læge. Tænk at udskifte Firenze med Århus, det er da ikke normalt. Ikke at der er noget galt med Århus, det er da sikkert en udmærket by, men Firenze er virkelig byernes by. Jeg kom hjem, med blytunge stænger, fik klædt om, og nåede receptionen. Det skal dog nævnes at jeg sov ret så godt og tungt i mange timer. Ja, jeg må jo erkende at jeg ikke mere er 20 (men tæt på ;).
Det er utroligt at jeg altid farer vildt, men på denne måde oplever jeg selvfølgelig en masse ting som man ellers ikke ville, hvis jeg bare fulgte turistguiden. Det er sikkert også her i de små gader H.C. Andersen og andre kunstnere, som har opholdt sig i Firenze, har fundet deres inspiration. Og der er mange fredfyldte pletter i denne storslående by, hvis man bevæger sig, med kort, uden for centrum.
Firenzes domkirke, Santa Maria del Fiore, blev påbegyndt ca, år 1300. Den er absolut et imponerende syn, både indvendig og udvendig.
Der er nok at se på i Firenze. Udforsk de små smalle gader, og far vild.
Ponte Vecchio er opført i 1345. I starten havde slagtere virksomhed her, hvilket var praktisk for dem, da de kunne hælde deres affald direkte ned i floden. På en varm sommerdag måtte der havde været en lidt kraftig odeur . Senere kom guldsmedene til. Nu om dage må Arno være ret så ren, for jeg så oddere boltre sig i floden.
Her er det en klassisk guitarspiller, som prøver at tjene lidt til dagen og vejen. Det skal nævnes at han faktisk var meget dygtig. Så her satte jeg mig og spiste min sandwich.
Mad og drikke
Normalt når vi er ude at rejse laver vi selv aftensmad, og får på den måde smagt på landet. Man kan finde mange gode, og ikke mindst friske råvarer. Denne gang var vi ude at spise hver aften, og jeg må sige at det var en fantastisk madoplevelse.
I Firenze er der et væld af forskellige restauranter, lige fra den tarvelige snask til den fine gourmet restaurant med Michelin stjerner. Der er stor prisforskel, hvilket ofte afhænger af om man er i byens centrum eller lidt i udkanten. Vi prøvede dem i den billige ende og blev ikke skuffet.
På en af mine mange gåture gik jeg ofte forbi en lille hyggelig restaurant (Osteria I Brincello, Via Nationale 110), som for det meste var godt fyldt. Dette mente jeg var et godt tegn, så en aften prøvede vi den af. Maden var ganske enkelt fantastisk. Jeg har rejst meget. Spist indisk i Goa. Spist gode møre bøffer i USA, men denne restaurant overgik alt, hvad jeg nogensinde har smagt. Jeg fik ganske enkelt smagseksplosioner i munden. Ikke nok med den fantastiske mad, prisen var også rimelig, hvilket er vigtigt for jyden her. Dette beskedne madtempel kan kun anbefales. Jeg har senere slået det op på nettet, også her får stedet gode anmeldelser.
Prøv dig frem og find selv dit madtempel. Hvad der er godt for mig behøver jo ikke at være godt for dig.
Evaluering
Firenze kan helt klart anbefales, da den efter min smag har meget at byde på. Det er helt sikkert at det er en by som jeg vil vende tilbage til, da jeg kun har set en brøkdel af den imponerende by. Den passer fint til mit temperament. Er man til fest og farver, er det nok ikke lige byen. Som så mange andre Italienske byer er den just ikke billig, hvis man ikke ser sig for. Et godt råd er at rejse udenfor højsæsonen, da der ellers kan være proppet med turister, og dels kan der være ret så lunt. Jeg var der i efterårsferien. Vejret var behageligt (ca. 25 grader om dagen).
Firenze, byen som stimulerer øjne, mave og fantasi. Rejs dertil og få en på opleveren.