Jeg havde lidt over en uges ferie, så jeg fik stablet en lille rejse til Istanbul på benene. Jeg havde jo været i Tyrkiet et par gange, og alle tyrkerne, jeg talte med, anbefalede byen varmt. Det er jo bare det, at jeg normalt ikke er til de alt for store byer, men jeg kombinerede det med den ukendte badeby Erdek, som tyrkerne også er ret vilde med. Nok mere fordi der kun er tyrkere der. Jeg tænkte, at jeg på denne måde så bedre kunne overleve den store by.

Indkvartering

I vanlig stil prøvede jeg at undgå et hotel, og det lykkedes atter. Jeg fandt en hyggelig lejlighed i udkanten af centrum. Udlejeren hentede mig i lufthavnen, dog efter jeg havde ventet i lidt over en time, men det var jo det med tidsforskellen. På vejen fik jeg købt lidt fornødenheder, men han sagde at der var lidt i køleskabet, så jeg havde lidt at starte på. Det viste sig at der var rigeligt til de fire dage jeg skulle bo i byen. Lejligheden var flot og veludstyret.

Klima

Jeg var i byen i starten af juli, og da var der en behagelig temperatur på omkring 25 grader. De bedste rejsemåneder til Istanbul er fra maj til oktober, hvor det heller ikke regner rasende meget. Vintermånederne er regnfulde og kølige.

Fakta

Istanbul er Tyrkiets største by med ca. 13 millioner indbyggere. Onde tunger siger at der bor mindst 20 millioner i byen. Har fået fortalt, at når der laves folketællinger, er det dør til dør metoden. En embedsmand ringer på døren og spørger om, hvor mange der bor i husstanden. Det er derfor ikke altid det korrekte tal der opgives, da mange bor der illegalt

Historie

Byen var før kendt som Konstantinopel og før det Byzans. Navnet Istanbul kom først til i 1931. byen har haft en noget broget og omskiftelig historie. Den har altid haft en strategisk beliggenhed, da den jo ligger ved indsejlingen til Sortehavet. Byen har gennem flere hundrede år været under flere græske kongerigers herredømme. Den var gennem en lang periode Romerrigets hovedstad. Den har også været angrebet af danske vikinger, men de havde ikke held eller dygtighed til at erobre den. De svenske vikinger kaldte byen Miklagård, hvor de drev fredelig samhandel. Den blev først erobret af de tyrkisktalende osmanner i 1453.

Mad og drikke

Der er et væld af restauranter i byen, lige far den berømte Changa i Taksim området, til mindre og billigere steder, hvor de lokale spiser. Et godt fif er nemlig at finde et sted hvor der ikke er for mange turister. Og en ting mere, – se ikke køkkenet, hvilket kan være en ubehagelig oplevelse. Jeg så en gang et køkken i Goa, – det var ikke nogen speciel god oplevelse. Ikke så underligt at jeg tilbragte nogle dage på tønden. Find dit eget madtempel, det behøver ikke at være så dyrt. Prøv de tyrkiske vine, de er faktisk ret så gode.

Oplevelser

Jeg havde ikke mange dage i byen, men der var da lige et par ting som jeg gerne ville se, og det var basaren og ”Den Blå Moske” eller Sultan Ahmed Moskéen. Jeg var instrueret i hvilke busruter jeg skulle benytte, for der var for langt til at gå. Normalt har de fine og luksuriøse busser i Tyrkiet, men bare ikke Istanbuls bybusser. De var ganske enkelt gamle og trætte. De knirkede og skramlede, men jeg kom da helskindet frem til dette imponerende bygningsværk, for flot er det. Moskeen er bygget i perioden fra 1609-16, og har en imponerende fliseudsmykning. Jeg besøgte moskeen efter solnedgang, hvilket kan anbefales da man kan se et flot lysshow. Først var jeg dog inde og se moskeen, hvilket ganske enkelt var et imponerende syn, dels fliserne, men også tæpperne. Husk at smide skoene, og undgå bare arme og ben. Kvinder kan låne tørklæder.

Efter dette smukke syn meldte sulten sig. Jeg fandt en restaurant tæt på moskéen. Der var der dervish-dans, hvilket var et underligt syn. En mand i hvidt tøj stod og snurrede rundt om sig selv i laaaang tid. Egentligt underligt, at de ikke bliver rundtossede. Dervisher var medlemmer af et sufisk broderskab, og var tiggere. De søgte ekstasen, og havde mange mærkelige egenskaber, så som at sluge ild, stikke store nåle i sig selv eller muntre sig med slanger. De dansende dervisher stammer fra Konya, hvor en gren af sufierne gik ind for harmoni og skønhed, der kan udtrykkes i dans og musik.

Dagen efter var det tid til endnu en udflugt, men først skulle jeg lige reserve plads på flyvebåden til Bandirma. Kontoret var i den anden ende af den store by. Atter overlevede jeg turen med de faldefærdige busser. Jeg troede jeg var i god tid, men det var jeg ikke. Der var udsolgt, men de var yderst hjælpsomme, og fik reserveret en busbillet til mig i stedet for, – øv. Fik dog billet til hjemturen.

Efter dette kom turen til det jeg havde glædet mig mest til, nemlig de to store basarer. Først gik turen til den 500 år gamle Grand Bazar, og her er alt hvad hjertet kan begære, og en pokkers masse mennesker. Der er store skuespillere gemt i mange af sælgerne, når der skal handles om prisen, og det skal man jo, ellers bliver de fornærmede.

Efter dette gedemarked gik turen videre til ”Den egyptiske basar” – Misir Çarsisi, hvor tempoet og larmen var knap så højt. Her var der bjerge af krydderier, kendte og ukendte, og forskellige dufte sprang lige i næsen på mig, da jeg trådte ind i denne for mig fantastiske verden. Dette er et sted du bør besøge, hvis du er i Istanbul.

Så var det atter på en bus, og denne gang var det midt i myldretiden. Jeg har aldrig set så mange biler på en gang. Det var et stort trafikkaos, hvor en gennemsnit dansk bilist ville få et nervesammenbrud eller slagtilfælde efter 10 minutter, på trods af flittigt brug af hornet, gled trafikken stille og roligt. Man hjælper folk ud i trafikken, holder pænt tilbage for hinanden, hvilket ofte er et særsyn i Danmark. Jeg kom noget forsinket tilbage til min lille lejlighed.

Den sidste halve dag i byen tog jeg ind på Taksim pladsen og vadede ned af strøget, hvor der er et væld af indkøbsmuligheder, men jeg havde forsynet mig i basarerne, hvor priserne passede bedre til mit budget. Jeg sejlede tilbage med en af de mange både der futter frem og tilbage over Bosporus. Jeg fandt ud af at bruge bådene i stedet for busserne, det var langt hurtigere, og så var jeg fri for de skramlende busser, som kunne gøre en køresyg. Aircon havde de heller ikke.

Der var meget mere jeg gerne ville have set i denne dejlige, men kaotiske by.

Udflugter

Min flinke husvært havde mange gode ideer til udflugter, her er nogle af hans forslag

Det mest oplagte er at tage på en lille sejltur op og ned af Bosporus. Der er mange muligheder for at tage på en guidet tur.

Syd for Istanbul ligger Prinseøerne på 5,4 km². her er der stille og roligt, og ikke det samme hektiske tempo som i storbyen Istanbul. Derfor bebos øerne nu af velhavere. Før i tiden blev øen brugt til at placere indre søde medlemmer af sultanens familie. Trotskij boede der i 4 år. Motorkøretøjer er forbudt på øerne, så der må være en dejlig stilhed der. Så lej en cykel og tag op til det gamle kloster, som ligger på øens højeste punkt. Hvis du ikke gider jernhesten, kan du køre med hestevogn.

Hvis du vil ud at bade, og få skyllet by støvet af dig, (for det er der nok af) kan også dette lade sig gøre. Hvis du er på den asiatiske side, kan du tage en bus eller dolmus ud til Sile, en badeby på Sortehavskysten. Der er ca. 70 km derud. Hvis du er på den europæiske side, kan du tage til badebyen Kumköy, som ligger ca. 40 km fra Istanbul.

Er du interesseret i bygningsværker i miniformat fra Tyrkiet og resten af verden, skal du besøge Miniatürk, som skulle være verdens største.

Videre til Erdek med bus

Efter nogle dejlige dage i den kaotiske, men fantastiske storby, gik turen nu videre til badebyen Erdek, hvilket der kommer en beskrivelse af. Turen derud var med en luksusbus med betjening, og det var virkelig en luksusbus med aircon og behagelige sæder, og ikke de busser som jeg benyttede mig af i Istanbul, indtil jeg fandt ud af at bruge bådene.

Evaluering

Er man til storbyer, så har Istanbul meget at byde på. God mad ikke mindst og et hav af seværdigheder. En god idé er at kombinere det med nogle dage ved havet, for man bliver virkelig træt af larmen og støvet i den store by. Klimaet er behageligt, så som skandinav er det en varme, som man kan holde til. Jeg ved ikke lige om jeg vender tilbage til Istanbul. I skrivende stund er der uroligheder, så det nok ikke lige nu man skal rejse derned, men mon ikke man finder en løsning på problemerne.