Første gang jeg besøgte øen var i starten af 1990serne. Den gang besøgte jeg Østkreta. Jeg boede lidt udenfor Hersonissos, i den lille hyggelige landsby Analipsi. Her var alt hvad jeg behøvede og just ikke overrendt af turister. Her lejede jeg en scooter til mine udflugter. Jeg talte en del med en flink bartender, som kom med gode ideer til udflugter. En aften talte vi om sport, han spurgte hvad den danske nationalsport var, Jeg svarede at ud over at diskutere og brokke os, må det være fodbold. Han bad mig gætte på den græske. Første skud var fodbold, ikke rigtigt, hmmm så prøvede jeg med basketball, heller ikke rigtigt. Jeg opgav. Han svarede, skattesnyd, med et glimt i øjet.

Alt i alt en god og billig oplevelse i et særdeles afslappende miljø med meget venlige mennesker. Her oplevede jeg for første gang det græske køkken i fuldt flor, og smagte for første gang retsina i de rette omgivelser

Jeg mente så at jeg hellere måtte gentage succesen så sidste år tog vi til Vestkreta (Rethymnon).

Klima

Jeg har været på Kreta i juni og august. I juni er der en behagelig varme, mens der i august kan blive lidt ”små lunt”. Fordelen ved Kreta er at der næsten altid er en behagelig brise, så det ikke føles så varmt.

Dyreliv.

Man skal huske myggebalsam. Første gang jeg var på Kreta fik jeg en del myggestik, som resulterede i at jeg hævede kraftigt op på den ene arm, med en efterfølgende rød stribe op af armen. Der gik lidt panik i mig, så jeg spænede ned til min rare bartender som undersøgte mig, Selvom han havde travlt, det var ind under aften, ringede han lidt rundt, smed mig ind i sin bedagede bil og ræsede ind til Hersonissos, slæbte mig op til en læge, som viste sig at være en fætter. Lægen var flink og rar og gav mig nogle piller. Han ville absolut ikke høre et ord om betaling.

Truede dyrearter

Havskildpadden er en truet dyreart. Den lægger sine æg på strandene på Kreta. Disse reder er afmærket og man skal ikke begynde at grave æggene op af nysgerrighed.

 Indkvartering

Jeg foretrækker altid en lejlighed når jeg rejser af den simple årsag at der er køkkenniche og køleskab. Det er nu rart at have noget at drikke og spise i den nærmeste nærhed. Ligeledes bliver man også træt(og fattig) af at skulle ud at spise hver aften. Så vi bikser tit lidt mad sammen. På den måde får vi også smagt det enkeltes lands råvarer.

Udflugter

Den altid venlige bartender anbefalede mig en tur op til Lassithi sletten som han omtalte som Kretas spisekammer. Ligeledes anviste han mig nogle drypstenshuller som også er et besøg værd. Han planlagde hele turen for mig – tegnede en rute på et kort, som jeg nok burde havde fulgt.

Lassithi sletten ligger i ca. 850 meters højde og er et meget frugtbart område. Her er der bl.a. store olivenlunde, som jeg oplevede på nærmeste hold, men mere om det senere.

Vejen op til sletten bød på mange flotte udsigtspunkter, og flere gange steg jeg af scooteren og stod og sagde ”ihh, hvor er her smukt”. Var nu glad for at jeg havde valgt en scooter, for det var virkelig op af bakke. Jeg kørte lidt rundt på den maleriske slette. Jeg fandt en hyggelig landsby, hvor jeg indtog frokosten for at få tanket lidt energi til turen op til drypstenshulerne.

Jeg kom op til foden af drypstenshullerne. Man skal gå et pænt stykke op til hulerne. Der stod en olding med et æsel og han tilbød at jeg kunne ride op til hulerne, men jeg afslog med begrundelsen at jeg hellere ville gå (er ikke meget for at ride). Den gamle mand sagde ok og tilføjede at han nok skulle vise mig hulerne. Jeg tænkte ”åh åh, der kommer han da aldrig op”, (og jeg gruede for at jeg skulle til at bære ham både op og ned), men det gjorde han. Det skal nævnes at jeg var i kanon fysisk form. Jeg begyndte opstigningen med oldingen, men han for af sted som en kåd bjergged, og jeg forsøgte at følge med. Halvvejs oppe stod han og ventede på mig med et skævt smil, og spurgte om det gik for hurtigt. Jeg svarede med et par af mit hjemlands eder og forbandelser. Jeg gik videre, og i løbet af ingen tid var oldingen oppe ved hulerne. Jeg kom et pænt stykke bagefter pustende som et damplokomotiv. Oldingen sagde, da jeg endelig nåede op til ham, at jeg alligevel nok skulle have taget æselet.

Han viste mig hullerne som virkelig var et besøg værd. Nedstigningen foregik i mit eget tempo. Oldingens afskedskommentar var, at jeg skulle se at komme i bedre fysisk form.

Det var nu på tide at køre tilbage. Hjem turen burde have forløbet planmæssigt, men det gjorde den ikke. Mere end halvvejs nede kunne jeg se en stor olivenplantage, og jeg tænkte at kunne tage en smutvej gennem denne og komme hurtigere hjem til lejligheden. Hvad der ser nemt ud for oven er just ikke enkelt når der er en masse snoede veje mellem træerne. Jeg for ganske enkelt vild. Solen var også så småt ved at begynde at gå ned, benzinen var ved at slippe op og sulten var ved at melde sig. Jeg tænkte at det kunne have været rart med en stifinder, hmm stifinder… Jeg begyndte at se efter scooterens dækaftryk ved hver enkelt korsvej, og på den måde fandt jeg tilbage til hovedvejen. Indianerne fra min barndoms cowboyfilm ville have været stolte af mig. Scooteren nåede næsten hen til den nærmeste tankstation inden den gik i stå.

Trods alt var den en god oplevelse som kun kan anbefales.

Knossos.

Hvis man bare er lidt historieinteresseret bør man besøge Knossos. Knossos er var palads og administrativt centrum, med et areal på ca. 22 000 m2 og med ca. 1400 rum/værelser. Knossos har været udsat for jordskælv gennem tiderne, men er blevet genopbygget. Udgravningerne af området startede for ca. 100 år siden. Når man går i området kan man virkelig føle historiens vinge sus, forestille sig legenderne og drømme sig tilbage til Kretas storhedstid.

Jeg tog en guidet tur, som var ok. Jeg har nu fuld forståelse for, hvordan det er at være en fåreflok. Det kan anbefales at arrangere en tur til Knossos selv så man har god tid til at dvæle ved de ting som fanger ens interesse.

Samariakløften

Et kretansk ordsprog siger: “Den, som ikke har set Samaria-passet, og egnen omkring Omalos, kender overhovedet ikke Kreta”.

Hvis man kan stå tidlig op (ellers bliver det for varmt), har medbragt et par gode travesko, en solhat, solbriller og en vandflaske (som kan fyldes flere steder under traveturen), er en lille gåtur gennem Samariakløften en fantastisk naturoplevelse.

Resultat: en oplevelse for livet og et par ømme ben.

Det er vanskelig at beskrive denne oplevelse med ord, den skal man opleve selv.

Der er mange gode udflugtsmål på og fra Kreta. Besøg evt. Santorini som jeg gjorde(beskrivelse andet steds).

Gå på nettet og planlæg hjemmefra, lej scooter eller bil og find din egen oase.

Restauranter/mad og drikke.

Mit første besøg på øen var jeg imponeret over kvaliteten på de retter jeg fik serveret, især på et primitivt spisested i Analipsi, som var blevet lukket på stedet, hvis det var i Danmark. Det skal dog siges at jeg ikke oplevede maveproblemer. Retsinaen var hjemmelavet, og smagte fortrinligt.

Da jeg vendte tilbage næsten 20 år senere var det til et Kreta i krise. Vi besøgte en restaurant, som lå lige overfor vores lejlighedskompleks, der var maden nærmest uspiselig, men der var en fantastisk udsigt over vandet. Vi klagede over vores mad til ejeren. Han kom med undskyldninger om at det var slagterns skyld, men hvis vi kom igen dagen efter skulle han nok skaffe noget godt kød til os. Det gjorde vi, men vores bøffer var som sålelædder.

Vi prøvede også restauranter inde i Rethymnon, men med det samme resultat. Inde ved den lille havn prøvede vi også at spise, dog med forskellig kvalitet. En restaurant som lå lige ud til kajkanten pralede af at den var med i en rejseguide, men anmelderen måtte ganske enkelt have være beruset da han testede dette sted, for elendigt. Det skal dog siges at vi fandt en godt sted, men til danske priser.

I det hele taget er Kreta slet ikke billigt mere, hvis man vil ud at spise en god frokost eller middag. Husk at holde øje med regningen, vi oplevede flere gange at der blev skrevet ting på som vi ikke havde fået. Det skal tilføje at det ikke kun gælder i restauranter, men også i butikker, hvor der fifles lidt med priserne.

Transport

Hvis man har livet kært, så tag bussen. Vi var en dag taget med bussen ind til Rethymnon og havde gået en del rundt, spist og var ved at være trætte. Vi blev enige om at tage en taxa hjem. Vi fandt en ledig vogn. Han skulle åbenbart tjene så meget som muligt, så han ræsede gennem den kretanske nat med en hastighed, hvor selv en formel 1 kører ikke kunne følge med. Dette var min kone yderst utilfreds med, hvilket han fik at vide i yderst udiplomatiske vendinger.

Fordelen ved at tage bussen er at ser meget mere af landskabet og kan iagttage de mennesker som er med bussen.

Timeshare.

Vi tog en dag ind til Rethymnon for at gå lidt omkring og opleve byen (den er rent faktisk ret flot). Da vi var stået af bussen kom der en venlig gut og spurgte om vi havde tid til et par spørgsmål. Vi sagde ok. Først fik vi to skrabelodder. Min kone vandt en T-shirt og jeg enten et videokamera, en rejse eller en radio. Han sagde at vi var meget heldige. Han smed os i en taxa, som skulle køre os ud til et hotel, hvor vi kunne afhente vores præmie. Vi kom ud til hotellet og blev høfligt modtaget. Vi blev spurgt om vores nationalitet. Efter en kort ventetid kom der en dansk ung mand som bød os på noget koldt at drikke, hvilket vi selvfølgelig accepterede, det var en varm dag, og gratis er jo godt. Den unge mand præsenterede sig og det samme gjorde vi. Han udspurgte os om job, børn, børnebørn mm. Så begyndte han ellers at sælge sit budskab ret så dygtigt, troede han. Han spurgte om det ikke kunne være rart med luksusferie, vi svarede at det går vi nu ikke så højt op i. Han gav dog ikke så let op, så han fremturede med om det ikke kunne være rart at blive hentet i lufthavnen, jo svarede vi. Så kom jyden op i mig: ”Hvad koster det?”. Det kommer vi til senere. Det svar var jeg nu ikke tilfreds med, så jeg prøvede igen, men med det samme resultat. Så troede ungersvenden at han satte det afgørende stød ind da han spurgte: ”Kunne det ikke være rart at kunne tage børn og børnebørn med på ferie i luksuriøse omgivelser?” Hvortil vi svarede: ” Næh, egentlig ikke. Vi tager på ferie for at slappe af”. Den unge mand var nu ved at få et lidt opgivende og flakkende blik, så han bød os på en sodavand mere. Jeg observerede at han henvendte sig til en lidt ældre mand, som gav ham gode råd. Han vendte tilbage og spurgte om han måtte vise os en lejlighed. Vi traskede efter ham pg så en flot lejlighed. Så kom det næste argument: Kunne det ikke være rart at komme til en lejlighed, hvor køleskabet er fyldt op?” Hvortil vi svarede: ” Vi kan faktisk godt lide selv at købe ind”. Nu begyndte der at stå damp ud af den unges mands ører. Vi blev hurtigt ledet ned i salgsrummet igen, hvor den ældre og mere erfarne nu overtog. Han gav os endelig en pris som var noget høj efter vores mening. Han kunne se at vi nok ikke var nogle der kunne lokkes til at købe, så han sendte os videre ud til vores præmie. Vi ”vandt” en rejse, men for at kunne indløse den skulle vi betale et beløb inden en vis periode, så vi indløste den ikke. Vi brugte lidt over tre timer på denne seance, men vi fik da lidt at drikke, og en taxa tilbage til byen.

Morale, hold jer fra skrabespil, hvor man vinder en på papiret flot præmie.

Kreta dengang og nu.

Kreta har meget at byde på. En fantastisk natur, gode udflugtsmuligheder, gode strande og et lækkert klima. Jeg vil nu helt klart anbefale at rejse i juni.

Standarten på lejlighedskomplekserne er god, det skal dog siges at man skal bo så højt som muligt, På turen sidste år boede vi i stueetagen, hvilket var fint, indtil der flyttede nogle unge svenskere ind ovenpå. De tålte åbenbart ikke” maden”, så de kastede op over rækværket mens jeg sad udenfor og læste.

Mentaliteten har ændret sig siden jeg var der sidst, Det var ikke den samme venlighed som i 90serne,. Grækerne virkede mere sammenbidte og uærlige.

Jeg vil helt klart anbefale at besøge øen. Jeg tror nu ikke at jeg vender tilbage til øen, selvom jeg mangler at se meget af den