Atter fransk flyvelederstrejke

Så er der atter en fransk flyvelederstrejke på vej. Den starter onsdag den 14-9 om aftenen.

Hvad der strejkes om er noget uklart, men det betyder, at kapaciteten på flyvninger til Paris CDG, Paris Orly og Paris Beauvais Tillé reduceres med 15 % i løbet af torsdagen.

Flyveleder

Derfor har SAS allerede aflyst afgangen fra København 12:45 og fra Paris 15:15. Mange andre selskaber er også ude med aflysninger, så du skal være opmærksom, hvis du skal til og fra Paris. Du skal sikkert prøve at finde alternativer, men du bliver sikkert kontaktet af dit flyselskab.

Som altid skal du møde frem i lufthavnen, hvis du ikke hører andet.

Mange flyselskaber er trætte af de mange strejker, og har bedt EU om at skride ind, da der tabes mange penge på strejker.

Lad os nu håbe at det ikke kommer til en strejke, og parterne sætter sig til forhandlingsbordet.

God rejse

 

Der er lukket for kommentarer.