Atter rejser til Tyrkiet

Så er der atter rejser til Tyrkiet, efter det blev til et par dage med aflysninger. Der er dog ikke helt rolige tilstande i Tyrkiet, og det ville ikke komme bag på mig, om der atter vil opstå uro i landet.

Der er dog fredeligt på ferieområderne. Jeg har talt med to par, der har været i Antalya og Alanya. Der mærkede man ikke det store til det kup der blev forsøgt. De anede dog en vis nervøsitet, men den var hurtigt overstået, og trygheden vendte tilbage i de to byer.

Der er nu indført undtagelsestilstand i Tyrkiet, og det betyder at parlament (=Erdogan) har øgede beføjelser over politi, militær og guvernører. Det er ikke så meget du kommer til at mærke til det som turist. Dog skal du være opmærksom på, at når du bevæger dig udenfor dit hotel/lejlighed skal du have dit pas med, da politi og militær kan forlange at du identificerer dig. Du kan læse meget mere på um.dk

Læs mere efter billedet

Istanbul - en by med masser af opklevelser

Istanbul – en by med masser af opklevelser

Som før nævnt, er jeg ikke meget for at rejse til Tyrkiet, dels på grund af det politiske klima, og udsigten til et land med et styre, der mere og mere fjerner sig fra de demokratiske tilstande, vi kender fra Europa. Ikke nok med det, så er der udsigt til flere terrorangreb i Tyrkiet.

Hvis du alligevel rejser til Tyrkiet, så er det vigtigt at du tænker dig godt om, når du færdes i landet. Her er nogle af de ting jeg har advaret om en del gange, for det gælder ikke kun i Tyrkiet, men mange andre steder vi rejser til:

  • Hold dig væk fra store folkemængder
  • Hold dig væk fra demonstrationer
  • Hold dig væk fra steder med mange turister
  • Hold dig orienteret om, hvad der sker i verden
  • Hold dig væk fra de store byer i Tyrkiet – ærgerligt, for Istanbul er en fed by

Man kan blive udsat fra terror i det meste af verden, men man behøver jo ikke at opsøge de steder, hvor der er størst sandsynlighed for at blive offer. Jeg vil IKKE rejse til Tyrkiet lige nu, men afvente situationen. Der er altså også mange andre steder man kan rejse til, og hvor der er lige så dejligt som Tyrkiet eller bedre. Tyrkiet har meget at byde på, og en venlig befolkning, men……

God og tryg rejse – men ikke helst til Tyrkiet.

Der er lukket for kommentarer.