Når du lejer bil skal du i øjeblikket passe på. Specielt de mindre spanske biludlejere kan blive en lidt ubehagelig oplevelse. En familie har oplevet at få en regning for en påstået skade. De havde lejet en bil fra et firma anbefalet af husudlejeren. Du skal derfor passe ekstra på.
Jeg har selv lige været i Spanien, og standarten på bilerne er dalende, før i tiden var det nyere biler med få km. på klokken. Den sidste jeg lejede havde kørt 25.000, hvilket jeg ikke har oplevet før.
For at undgå ubehagelige overraskelser gør følgende ved afhentning;
- Lej bilen hjemmefra, hvilket er billigere end on location. Selv om husudlejeren anbefaler et selskab, kan der være penge mellem dem.
- Tegn ekstra forsikring (se huskeliste)
- Inspicer bilen grundigt, hvis der er skader påpeg dem straks og få dem skrevet ned
Ved aflevering:
- Gennemgå bil med udlejer, hvis det ikke er muligt, tag en stak billeder med dato
- Få alt skriftligt, f.eks. at bilen er afleveret uden skrammer
Jeg er endnu ikke blevet snydt(bank under bordet), men krisen kradser virkeligt hårdt i danskernes foretrukne ferielande, så du skal være ekstra opmærksom i disse tider