Min flinke hoteldirektør fra Marmaris, som var græker, skulle ordne nogle dokumenter på Rhodos, så han inviterede mig med på en tur til Rhodos. Vi tog pokkers tidligt afsted, hvilket just ikke huer et b-menneske som mig, men op og afsted kom vi da. Det var en fantastisk sejltur med flot blåt og roligt vand. Han skulle som før nævnt på et par offentlige kontorer, og den slags tager laaang tid, så han fortalte mig, hvor jeg skulle gå hen.

Fakta om Rhodos

Øen er ca. 100 km lang og 50 km bred, med et indbyggertal på ca. 120.000. Øen er på størrelse med Lolland, men der kommer nok lidt flere turister, nemlig ca. 1,5 mio. om året. Indbyggertallet i Rhodos by er 60.000. Rhodos by med den gamle bymur fra riddertiden er den størst beboede middelalderby i Europa.

Klima

Der er noget lunere på Rhodos end i Danmark. I modsætning til den danske sommer, som kræver snorkel, paraply og regnfrakke, regner det ikke ret meget på Rhodos fra maj til oktober. Der er ca. 300 solskinsdage på øen, hvilket nok er et par stykker mere end i gamle Danmark. Der er for det meste en behagelig brise på øen, og på vestkysten er der en del surfere, da vinden der kan blive lidt kraftig. Og som alle andre steder langs middelhavet kan der blive ret så hedt i august, så undgå denne måned, med mindre du elsker stegende hede.

Lidt historie

Rhodos er kendt for et af oldtidens 7 underværker, nemlig ”Kolossen på Rhodos”, som var en 37 meter høj statue af den græske solgud Helios. Den stod dog ikke ret længe, kun 66 år inden den blev ødelagt af et kraftigt jordskælv.

Der har været mange forskellige kulturer på Rhodos, men den periode, som man tydeligt den dag i dag stadig kan se, er riddertidens indflydelse på Rhodos by. Ridderne kom til Rhodos i 1306, og blev på øen i lidt over 200 år, inden de blev smidt på porten, og drog videre til Malta. De efterlod sig en del fine bygningsværker.

Senere var øen domineret af tyrkerne og italienerne, hvilket kan ses på bebyggelserne.

Mine oplevelser i Rhodos by

Jeg havde kun nogle timer i byen, men fik alligevel vadet lidt omkring. Jeg startede i den nordlige bydel, hvor jeg tydelig kunne se den italienske påvirkning. Specielt præfekturet var tydeligvis venetiansk inspireret. Posthuset og rådhuset er også opført i den periode, hvor italienerne havde øen under deres herredømme. Teatret er også en ret så speciel bygning.

Havde jo i vanlig stil forberedt mig lidt på, hvad der var værd at se. At jeg så ikke altid retter mig efter planerne – er så et andet problem. Dog får jeg altid set og oplevet en del. Det skal nævnes at jeg ikke denne gang for vild, hvilket jeg ellers er ekspert i (læs om Firenze).

Efter at have set på italiensk arkitektur fra 1920erne og 1930erne, gik jeg videre til det som jeg virkelig på forhånd havde glædet mig til, nemlig den gamle bydel.

Her var der virkelig en masse at kigge på, specielt ”Riddernes gade”, Odos Ippoton”, kunne sætte fantasien godt i gang, og drømme sig hundredevis af år tilbage. Denne gade er der ikke ændret på i godt 400 år, og det mærkelige ved den, er at den er lige, hvilket ikke var almindeligt i denne periode. Stormesterens Palads som jeg desværre ikke havde nok tid til at kigge nærmere på, voldgrave, imponerende byporte, våbenskjold, og jeg kunne blive ved.

Efter et stykke tid begyndte sulten at melde sig, så jeg fandt en hyggelig restaurant på et bord under et skyggende træ, hvor jeg fik bestilt min Moussaka som var af rimelig kvalitet, hvilket den ikke alt for tit er.(Den jeg laver selv er for det meste bedre). Der var godt fyldt, og inden længe var der ikke flere borde tilbage. Først kom der en skotsk bibliotekar og spurgte om han måtte sidde ved mit bord, og kort tid efter en østrigsk lærerinde. Vi havde en hyggelig frokost sammen, fik ordnet verdenssituationen og hørt nærmere om Skotland, Østrig og Danmark. Hyggelige mennesker begge to. Man skal ikke være bange for at rejse alene, du vil altid komme i snak med nogle spændende mennesker. Vi ærgrede os over at jeg ikke boede i Rhodos by, men måtte tilbage til Marmaris, de to andre aftalte dog at spise sammen igen om aftenen.

Efter den hyggelige frokost, havde jeg et par timer, som jeg i vanlig stil brugte til at se nærmere på de mange fine bygninger fra de forskellige tidsperioder.

Jeg følte mig som en amerikansk eller japansk turist. Jeg stod foran imponerende bygninger, gik gennem gamle hyggelige gader, og sagde: ”ih, åh og neeej”. Det irriterede mig, ikke at have nok tid til fordybelse, men nu kender jeg nogenlunde byen, og ved hvad jeg gerne vil se lidt nærmere på, hvis jeg en skønne dag skulle vende tilbage til denne fantastiske by.

Hjemturen

Som før nævnt kan det blæse en del omkring Rhodos, hvilket jeg kom til at opleve på hjemturen. Det nærmest stormede og der var en del som blev søsyge. Jeg fik at se, at det ikke er løgn at folk bliver grønne i hovederne når søsygen trænger sig på. Der var mange der jublede da vi kom ind i den beskyttende Marmarisbugt.

Evaluering

At man ikke kan nå at se det helt vilde på en halv dag er jo meget logisk, da øen helt klart har meget at byde på. Jeg vil helt sikkert gerne tilbage til øen engang. Specielt kunne jeg godt bruge nogle dage i Rhodos by, og se nærmere på borgen og museer eller bare gå lidt omkring og drømme. Jeg kan kun varmt anbefale Rhodos by, den er enestående. Det er ikke uden grund at den er på UNESCOs verdensarvsliste. Hvordan det er på resten af øen, tja… har dog fået fortalt, at der nu heller ikke er så tosset. Specielt Lindos, den gamle historiske by med sit Akropolis, skulle være et besøg værd.