I skrivende stund foregår der et militærkup i Tyrkiet. Jeg har haft kontakt med en ven, der i øjeblikket er i Antalya, hvor han ikke har mærket det store til et tyrkisk militærkup. Der er folk stadig på gaden her til aften, og alt er som det plejer. Det skal bemærker at der er langt fra Ankara og Istanbul til Antalya.. I Istanbul og Ankara er der udgangsforbud, hvilket betyder at militæret kan åbne ild mod dem der ikke overholder ordren.
Der er meldt om skyderier i Istanbul og Ankara. Det er ikke hele militæret der er med i kupforsøget, og man frygter at der vil komme kampe mellem de forskellige militære enheder. det værste der kan ske er at det kommer til en regulær borgerkrig.
Udenrigsministeriets rejseservice opfordrer alle til at blive på deres hoteller og høre nyt fra de lokale. Der er endnu ikke kommet en ”rød rejsevejledning” fra udenrigsministeriet. En ”rød rejsevejledning” betyder at rejser til det pågældende land frarådes.
Hvis du har en rejse til Tyrkiet, skal du møde frem i lufthavnen, hvis du ikke hører andet fra dit rejseselskab.
Jeg følger nyhederne lige nu, og noget kunne tyde på at kuppet er under udvikling. Den tyrkiske præsident har opfordret befolkningen til at gå på gaderne, og hvis det sker, kan det ende i blodsudgydelser. Det bliver nok værst i Istanbul og Ankara
Hvis du alligevel tager afsted til Tyrkiet, skal du optræde med forsigtighed, og holde dig væk fra store pladser og forsamlinger. Mest ærgerligt er det, at du skal undgå Istanbul, der ellers har så meget at byde på for os turister.
Hvis det var mig, ville jeg holde mig væk fra Tyrkiet lige i øjeblikket, da situationen der er noget ustabil.
God rejse – pas på dig selv og din familie