Air France strejke

Så er der atter en Air France strejke på menuen, men det er efterhånden ikke noget nyt. Denne gang er det kabinepersonale der er årsagen til den nye strejke hos Air France. Det forventes at piloterne bakker op om den nye strejke.

Strejken starter i morgen onsdag, og forventes at vare i en uge. Det er specielt afgangene fra København til Paris der rammes. Du får sikkert besked fra Air France, men det er en god idé at holde ekstra øje med dine afgange, hvis du skal til Paris i den nærmeste fremtid.

Air F

Hvis du ikke hører andet skal du møde frem i lufthavnen. Man regner med at de fleste afgange fra København til Paris aflyses, og fra Paris til København.

Strejken rammer hårdt, da det er den helt store ferie periode i Sydeuropa.

Den er også gal i Spanien, hvor det spanske selskab Air Europa er strejkeramt, men det rammer ikke de danske lufthavne.

Noget kan tyde på, at vi går en strejkeramt sensommer og efterår i møde, for der er meget uro blandt personalet i mange flyselskaber, så tænk dig godt om, inden du booker. Undersøg hvor der kan komme strejker, og det er sikkert hos de store selskaber, der er pressede af de små lavprisselskaber.

God rejse.

Der er lukket for kommentarer.