Så er den gal igen. Sidste år blev der udstedt badeforbud på mange strande i det spanske fastland og de Kanariske øer. Nu er der udstedt badeforbud på en del af strandene. Det drejer sig om Tenerife og Gran Canaria, som er plaget af den frygtede brandmand ”Den Portugisiske Orlogsmand”. Og det er en fæl fætter, som man helst ikke skal komme i nærkontakt med, da det kan få en dødelig udgang. Det er ikke kun på Canarie øerne spanierne har problemet, også i Galicien er der drevet en del af bæsterne i land. Tenerifes østkyst er hårdt ramt. Orlogsmanden ser ikke stor ud på overfladen, men under vandet har den op til 30 meter lange tråde, som den bl.a. bruger til at lamme sit bytte med. Den er ikke farlig for raske mennesker, men børn, ældre og folk med et svagt helbred skal passe på.
Hvis du er blevet brændt af bæstet er symptomerne: stærke smerter, huden hæver, mavesmerter, hovedpine, koldsved, opkastninger, og de mere alvorlige tilfælde kollaps og lammelser.
Hvis du ser rødt flag på stranden og ”Medusas”, er der ikke her du skal hoppe i det ellers dejlige vand på øerne, så hellere en klorfyldt pool. Det er vigtigt at du fortæller dine børn om faren, og lærer dem om dette dyr. hvis du observerer bæstet og der ikke er opsat advarsel, så fortæl det videre til de mane livreddere der er på strandene.
Hvis du bliver brændt kan saltvand have en lindrende effekt. Brug ikke ferskvand. Is kan også have en smertelindrende effekt, og sæt dig endelig ikke i direkte sollys, men du skal sætte dig et skyggefuldt sted. Det vil være smart at søge læge, specielt hvis du begynder at få en allergisk reaktion eller får opkastninger, uregelmæssig vejrtrækning og muskelkramper. Mit bedste råd efter nærkontakt er omgående at søge læge, specielt hvis dit barn eller et ældre familiemedlem har været udsat for Orlogsmanden.
Og husk at respektere når der er badeforbud – det gør myndighederne ikke uden grund. Lige en ting mere – bæstet er ret farverigt – saml den ikke op – du skal nok heller ikke røre ved den – det gør man kun en gang.