Tenerife og åbne vinduer

Hvis du er på Tenerife skal du passe på med at sove for åbne vinduer. Et norsk ægtepar som var på ferie i Los Christianos blev nemlig udsat for et fælt røveri. De var gået til køjs ved 22 tiden, og havde ladet et vindue i soveværelset stå på klem. Det skal nævnes at lejligheden lå ud til poolen i stueetagen. Parret blev vækket af receptionisten den følgende morgen kl. 08:30, da han var bekymret. Han havde nemlig fundet en pung ude ved poolen, som var mandens. Der var blevet stjålet en mobiltelefon, kontanter og kreditkort. Parret sover ellers let, og kan ikke forstå at de ikke havde hørt, at der var kommet nogen ind gennem vinduet. Teorien er at de er blevet gasset, hvilket er almindeligt brugt til indbrud. Så har røverne ikke så meget bøvl med dem de vil berøve.

Los Christianos

Los Christianos

I det hele taget skal du passe på med åbne vinduer, både om dagen og ikke mindst om natten. Det er jo nærmest en åben invitation til svage sjæle, specielt når du residerer i stueetagen.

Når du er blevet bestjålet er det vigtigt at du kontakter politiet, og får et bevis på at du har anmeldt sagen. Så skal du dernæst til at bøvle med at få spærret kreditkort og mobiltelefon.

At der sker den slags røverier kan næsten ikke undgås. Hvor der er mange turister – er der også mange røvere. Ikke mindst hvor det spanske politi skal spare, er det blevet nemmere for tyveknægte at operere.

Det er bare ærgerligt at få sin ferie ødelagt, og ikke nok med det, skaber det en vis utryghed. Det er nok ikke lige Tenerife det norske ægtepar rejser til næste gang, men det er ellers en lækker ø, med et godt klima. Det kan du læse mere om HER.

Der er lukket for kommentarer.