Så er der snart dømt ferie, så har du undersøgt om dit blå sygesikringskort stadig er gyldigt? Det blå sygesikringskort skal nemlig udskiftes hvert 5. år, og ca. 2 millioner står til at udløbe i år. Det ville være dumt at stå uden sygesikring, for så skal du selv betale.
I det hele taget er du ikke så godt dækket som før i tiden. Du kan komme ud for brugerbetaling i en del lande. Du skal være opmærksom på at det blå sygesikringskort IKKE dækker en hjemtransport ved sygdom/tilskadekomst, der let kan løbe op i ca. 100.000 kroner.

Husk at undersøg, hvordan du er dækket af din egen husstandsforsikring. Jeg har tegnet en rejseforsikring for hustanden, og den var nu ikke særlig dyr – en god investering, frem for at skulle til at betale flere tusinde.
Lad os nu håbe at du får en god ferie og ikke bliver syg eller stukket af de grimme tigermyg der lige nu hærger i det spanske.
God rejse