Lidt fra Spanien

Lidt fra Spanien, mens vi venter på ar sæsonen skydes i gang dernede, er der lidt gamle og nyheder dernede. Lige nu er der ikke meget ved at være i Spanien, da der er koldt. De varmeste steder på fastlandet ligger på ca. 16 grader. På Kanarieøerne har der heller ikke været rasende varmt, men det skulle blive bedre nu.

DSCN0392.jpg

Skal du til Barcelona, så er der nye tiltag på vej. Man barsler med at indføre bilfrie søndage i visse dele af byen, nemlig i Passeig de Grácia og Avinguda Diagonal. Det er to vigtige gader for byen, men det er nu kun dele af gaderne der bliver lukket mellem 9 og 17. Gælden de for Passeig de Grácia, er det området mellem Cin’c d’Oros og Gran Via, mens Avinguda Diagonal lukkes mellem Plaza Francesc Maciá. Det er en forsøgsordning, hvis den ellers bliver til noget, men det tror jeg på. Andre spanske byer barsler med lignende planer. Mange byer er nemlig trætte af de mange biler i centrum, og vil have dem ud, men det er ikke nemt, da der er blandede interesser. Hvis du ikke har været i Barcelona, så kan byen anbefales. Det er en dejlig by, som man aldrig bliver træt af. Det er helt klart den næstbedste by i mit univers. Der er dog intet der slår Firenze.

foto admin

foto admin

Ligesom i Danmark er politiet på krigsstien med fartkontrol, da de er trætte af at nogle gader bruges som racerbaner. Specielt i Marbella er de lokale trætte af at for mange skal prøve deres hurtige og dyre biler af. Det er en af grundene til at der kommer øget fartkontrol. Det er ikke kun på Costa del Sol at politiet øger kontrollen, men også andre steder går politiet i aktion. Du skal være speciel opmærksom når du nærmer dig turistområderne, for der er penge at hente for politiet. De specielt aktive sidst på måneden.

I det hele taget skal du passe på dig selv og andre. Jeg hører næsten jævnligt om berigelseskriminalitet, hvor ofret bliver bedøvet, og får sin konto lænset. Pas på med at gå alene i byen, og hvis du gør det, så hold dig væk fra de mest belastede gader. Brug din sunde fornuft, og lad dig ikke lokke at gratis drinks.

God ferie, og rejs nu bare til Spanien, for det er et land med mange muligheder.

 

 

Der er lukket for kommentarer.