Ny røveri metode

En ny røveri metode har set dagens lys i Spanien, jeg havde ikke hørt om den før, men helt ny er den ikke. I Valencia området er indtil videre udført to røverier med stoffet scopolamin, et stof der ophæver din vilje, og du vil frit fortælle hvad udspørgeren ønsker at vide. Stoffet er blevet brugt til afhøringer i en del år med pæn succes, da man på den måde kan lokke hemmeligheder ud af f.eks. spioner og andre skumle folk.

Nu har røvere fundet ud af, at det er smart at bruge stoffet til røverier. Det er meget enkelt at bruge stoffet, da ofrene giver røveren det han vil have. I et tilfælde fik røveren ofret til at hæve alt hvad der stod på bankkontoen, og det uden bøvl. Det bedste af det hele for røveren er at ofret ikke husker ret meget bagefter.

Stoffet er ikke ufarligt at benytte. Det kan forårsage hukommelsestab, lammelser, hallucinationer, lamme åndedrættet og kan være dødeligt. En dosis på over 50 mg ansers for at være dødelig. Så man skulle tro eller håbe at røverne har lidt forstand på hvad de gør.Stoffet er blevet brugt en del i Colombia netop til at berøve fredelige mennesker, og begå voldtægter mod piger, da de ikke gør modstand efter indtagelse af stoffet.

Politiet i Valencia havde ellers beslaglagt en stor mængde af stoffet i oktober 2013. Det er udtræk fra planten bumleurt, som også vokser i Danmark. Scopolamin anvendes også som middel mod transportsyge, og som et godt middel mod kvalme, men det er i små mængder.

Bumleurt

Så pas godt på jer selv derude, røverne er kreative i deres jagt på penge.

Der er lukket for kommentarer.