Peru er just ikke kendt som et ferieland her i Danmark, men det vil turistrådet i Peru nu gøre noget ved. Der skal informeres om de mange muligheder Peru har som rejseland.
Mit kendskab til landet er også yderst begrænset, dog ved jeg at verdens højeste beliggende sø, Titicaca søen, og den største sø i Sydamerika, ligger i Peru. Søen har haft stor betydning for diverse kulturer. Der findes også en velbevaret inka by nemlig Machu Picchu, som er et af verdens syv vidundere.
Machu Picchu
Amazonfloden har sit udspring i Peru, så der er også meget at byde på for de naturinteresserede, da der i Perus regnskov findes et væld af dyrearter.
Der er også godt til maven i Peru, da landet i 2012 vandt prisen som verdens førende kulinariske destination. Ligeledes var det en peruansk kok som vandt World Gastronomy Prize.
Det lyder jo alt sammen meget spændende, og kunne være en god og stor rejseoplevelse, men… Det der kunne afholde mig fra at besøge Peru er nok dels prisen på flybilletter og den pokkers lange rejsetid.