Pas på spanske biludlejere. På overfladen ser det hele billigt ud, men det er det slet ikke. Man skal nemlig lige huske at læse alt, meget grundigt igennem inden man bestiller, for der er gebyrer på mange ting.
Jeg var rejst til Spanien for at åbne vores lille lejlighed. Der var et pat småting der skulle laves. Og ikke mindst gøres rent, dog mest udenfor. Vi blev enige om at hun skulle tage en bil med fra lufthavnen. Hun fik et tilbud fra Auto Europe til en yderst fornuftigt pris, så hun slog til. Der var dog lige et pat småting hun ikke havde fået læst.
Hun kom til lufthavnen, og gik hen til Record. Hun fik en venlig betjening, men så var der heller ikke mere positivt at sige om det firma. Først skulle der betales et gebyr på 24 euro. Så kom der lige en ekstra forsikring. For ellers skulle de have et depositum på 1200 euro. Så hun nappede den ekstra forsikring (Undersøg om en af dine hjemforsikringer ikke dækker det). Så spurgte om at få mig skrevet på kontrakten. Så gik der dollartegn i mandens øjne, for det kostede 4,45 euro pr. dag eller max 49,90 euro. Så skulle der lige betales for en Fiat 500, hvilket var 10 euro ekstra. Så var der benzinen, som ikke tankes hos et lavprisselskab. Da hun endelig slap ud fra lufthavnen, var beløbet oppe på 270 euro. Ikke nok med det, så var bulen en bedaget Fiat 500 med 65.000 på klokken, og slidt og snavset.
Det er rent bondefangeri. Jeg har hørt at flere danske banker er rejst på studietur til Spanien, for de spanske biludlejere er eksperter i at plukke folk til skindet, og det med et smil.
Så derfor – hold jer væk fra Record og Auto Europe, for deres tilbud er ganske enkelt alt for dyre. Undersøg markedet grundigt inden du lejer, og gennemlæs alle sider grundigt, inden du bestiller. Det er fedt med en bil, men de kan blive for dyre i sidste ende.