Strejke i Københavns lufthavn

Så er der strejke i Københavns lufthavn. Denne gang er det Menzies Aviation, der strejker. Det er det selskab, der står for båndtransporten, hvilket betyder, at de håndterer din bagage. Det gør de i flere lufthavne i Europa.

De betjener flere selskaber i Københavns lufthavn bl.a.: Air Arabia Maroc, British Airways, Czech Airlines, Finnair, Iberia Express, Jet Time, LEVEL, Norwegian, SmartWings, WOW, Titan Airways og Vueling.

Hvis du skal ud at flyve med et af de nævnte selskaber, bør du tage kontakt, for at høre, om det giver vanskeligheder i forhold til din rejse. Det er nemlig flyselskabet der har ansvaret for din bagage.

God rejse


Der er lukket for kommentarer.