Costa Blanca

Costa Blanca er ofte et ret overset område udenfor højsæsomem, men det er faktisk et område man kan rejse til hele året rundt. Området syd for Alicante, specielt omkring Torrevieja har meget at byde på. Dels er der rig mulighed for aktiviteter. Området ved Torrevieja er ikke kun et rent ferieområde, men i byen er der liv hele året rundt. WHO har kåret Torrevieja området til at have verdens sundeste klima, pga. de omliggende saltsøer. Og så gør det heller ikke noget at der er ca. 320 solskinsdage om året.

DSCN0940

En af Torreveiejas strande (Foto medio marts)

Rejs dertil indtil december, og efter 1. februar. I vintermånederne kan der forekomme kølige dage med temperaturer fra 15-20 grader, og kølige aftener og nætter. Der kan forekomme regn, endda i store mængder. Jeg har oplevet at der kom 130 mm på 3 timer, det var ret så vildt. Gaderne blev nærmest til floder, men ellers er det for det meste kun små byger.

Udenfor er højsæsonen der mulighed for at købe billige flybilletter fra både Billund og København. Ikke nok med det kan man leje gode og billige lejligheder eller rækkehuse. Jeg har fundet et par eksempler:

I perioden fra 1/10 – 1/6, kan du leje en lejlighed med rengøring til 1100 om ugen i Guadamar eller 1800 for to uger. Den kan også lejes for 300 € om måneden. Guadamar del Segura er en hyggelig by med ca. 20.000 indbyggere. Byen er et populært feriested, hvor der er et væld af turister i højsæsonen. Byen har nogle af de bedste strande i Spanien. Det er flotte, brede og hvide sandstrande med klitter. Strandene har badevand af meget høj kvalitet.

Vil du hellere være lidt mere aktiv, kan du leje lejligheder i nærheden af en af golfbanerne. Eksempelvis ved Vistabella Golf Club, som har en ret så god golfbane, hvor der er rigelig mulighed for at havne i bunkeren. I dette område er der restauranter og meget mere. Her kan du eksempelvis leje en lejlighed med tagterrasse til 6 personer for 1300 kr. pr. uge fra november til først i maj.

Der er masser af muligheder for at leje godt og billigt hernede. I skrivende stund befinder jeg mig i Punta Prima, 6 km. syd for Torrevieja. Her i oktober har temperaturen været oppe på 35 grader, men de sidste par dage er den dalet noget, og har i dag ikke været over 28 , men det er også ganske behageligt.

Besøg nu bare Costa Blanca, og husk at vejret er bedre fra Guadamar og sydpå. Der kan være stor forskel på vejret i Torrevieja og Alicante. Har oplevet flere gange at det regnede i Alicante, mens der var høj himmel og solskin i Torrevieja.

Der er lukket for kommentarer.