Der er budgetkrise i USA, hvilket bevirker at 800.000 offentlige ansatte bliver sendt hjem. Dette har en vis betydning for dig som turist i USA. Hvis du har booket et hotel i en nationalpark, skal du søge efter alternativer, da der er over 400 nationalparker som lukker, blandt andet Yosemite Nationalpark i Californien, som er ret så godt besøgt. Museer lukker også dørene. Et af de mere populære turistmål som Frihedsgudinden er også lukket. Det samme er Independence Hall i Philadelphia. Hvis du er i San Francisco kan du også godt glemme alt om at besøge den berømte fangeø Alcatraz.
Lukningen berører ikke den amerikanske ambassade i Danmark. Heller ikke lufthavnene og deres personale er berørt.
Årsagen til disse lukninger er at man ikke kan blive enige om næste års budget i Kongressens kamre. Sidste gang noget lignende fandt sted var i 1996, og den gang stod lukningen på i tre uger, inden Bill Clinton fik et forlig på plads.
Så derfor vil det være smart at tjekke din rejse til USA, om du bliver berørt. Ligeledes skal du måske ændre lidt i dine udflugtsmål, så kom i gang med at undersøge alternative planer.