Hvad er dine rettigheder, hvis dit fly bliver aflyst. I disse dage er der en del aflysninger, da Norwegian strejker. Nogle selskaber har det med at ”glemme” at de rejsende har rettigheder, hvis deres afgang bliver aflyst.
For det første, kan du få dine penge tilbage eller få en billet til en anden afgang. Jeg ved ikke, hvad der er smartest. Hvis du står i udlandet, vil jeg nok foretrække pengene, så du kan finde et andet selskab der flyver eller en anden transportmåde. Billetter der købes i sidste øjeblik har det med at være ret så kostbare.
Husk at hvis du ikke får andet at vide, skal du møde i lufthavnen i god tid, som hvis du skulle afsted med den bestilte afgang. Hvis du eksempelvis bor i Roskilde, og rejser fra Kastrup, sp skal flyselskabet sørge for kost og logi, indtil rejsen kan gennemføres.
Hvis ventetiden trækker ud, skal du også have lidt at spise. Det afhænger af ventetiden. Hvis det trækker meget ud, skal du tilbydes logi, men det glemmer nogle selskaber af og til.
Du kan ikke få yderligere kompensation, da en strejke ikke ligger under flyselskabets kontrol. Der er ellers EU regler om dette, hvis et fly er mere end tre timer forsinket, men de gælder altså ikke ved en strejke. Du kan heller ikke få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste hjemme eller yderligere omkostninger der er blevet dig påført.
Ved pakkerejser, hvor fly er en del af pakken, skal du kontakte diet rejsebureau, hvor du har købt din rejse. Erstatningen er den samme for flydelen, som hvis du havde købt den for sig selv.
Husk nu at holde dig godt orienteret, hvis du skal ud og flyve. Strejker kan ramme alle selskaber, men det er sikker SAS og Norwegian der lige nu er de mest udsatte, men mon ikke at Lufthansa og Air France melder sig på banen?
God rejse