Efter det sidste terrorangreb, er der efterhånden en del feriemål, hvor jeg ikke mener man skal rejse hen. Der er ingen dybere mening i at opsøge faren, så derfor hold dig fra de farlige feriemål. Selv fredelige feriemål kan pludselig forvandles til et mareridts scenarie fra en grum gyser. Her er lidt om de farlige rejsemål du bør holde dig fra eller udvise største forsigtighed.
Nu blev Tunesien endelig lukket ned som rejsemål. Det var i det hele taget vanvittigt at sende nogle derned, og endnu mere tåbeligt at nogle valgte at rejse derned med familie og børn, når der lige havde været et terrorangreb, og den almindelige uro der er i landet. Nu kan der sikkert snart købes billige rejser til det meste af Nordafrika, for man skal også passe på i Marokko, og ikke prale for meget af sit danske statsborgerskab. Det er ikke kun danskere der er udsatte, men også andre vestlige turister.
Et yndet danske rejsemål er Egypten, og her skal man være mere end forsigtig, specielt på Sinai-halvøen. Der skulle dog ingen fare være i turistområderne, men der er ikke det helt store at kigge på. jeg som ellers gerne ville se pyramiderne, men dem kommer jeg nok til at droppe.
Et andet yndet dansk rejsemål er Tyrkiet, hvor der jævnligt foregår mindre fredelige aktiviteter. Det er logik for burhøns at man skal holde sig fra områderne nær den tyrkiske grænse til Syrien, hvor der er kamphandlinger. I det hele taget skal man holde sig væk fra forsamlinger med mange turister, men det er svært her i ferietiden.
Den er også gal i Thailand, hvor det er i nogle af de sydlige provinser den er, men gå ind på udenrigsministeriets hjemmeside og tjek deres rejsevejledninger. De er nu ikke altid de bedste, da de ikke er alt for kvikke til at få dem opdateret, og ændret trusselsbilledet.
I det hele taget skal man passe på sig selv, og ikke blive for overmodig, specielt ikke hvis man har hele familien med. Se nu alligevel at komme af sted.
God rejse.