Lufthansa er strejkeramt igen i morgen lørdag. Piloterne skruer nu bissen på, og strejker i morgen lørdag den 21-3.
I denne omgang er det langdistanceflyvningerne det går ud over. Det er flyvninger fra München og Frankfurt. Lufthansa Cargo er også med i strejken. Ugens to strejker har ”kun” gået ud over de korte flyvninger, og der er det lettere for passagererne at finde en alternativ afgang, men det er noget mere bøvlet på langdistancerne at finde en anden afgang, men ikke umuligt. I sidste øjeblik er det oftest heller ikke de billigste billetter man kan få fat i.
Hvis du skal via de to berørte byer, så hold godt øje med, hvad der sker.
God rejse, hvis du ellers kan komme afsted.