Pigebande i Torrevieja

Der er en pigebande løs i Torrevieja på Costa Blanca. De går specielt efter folk der har hævet penge i automater. Den skumle pigebande går specielt efter turister og ældre. Pigebanden opholder sig omkring bankerne og er parat til at slå til, når de har udset sig et let offer. De er ligeglade med om det er mænd eller kvinder.

Politiet hat fået en del anmeldelser, men det har endnu ikke ført til anholdelser i sagen.

I det hele taget skal du være yderst forsigtig, når du anvender en hæveautomat i det offentlige rum. Beskyt din kode, og hæv ikke i en automat sent på aftenen, da du måske vil blive et nemt offer. Det er nemlig ikke kun pigebander der har den samme idé, men også mange andre kriminelle.

Sæsonen er så småt i gang i det spanske, og det tiltrækker mange svindlere og tyveknægte. Pas på dine ting, og flash ikke med dem. Lad ikke din telefon ligge på et bord på en restaurant, for bare du er uopmærksom et øjeblik, kan den være væk. Du skal også passe på med landevejsrøvere, som går målrettet efter udlejningsbiler eller biler med udenlandske nummerplader. I det hele taget er de kriminelle meget kreative – de skulle hellere bruge den kreativitet til at finde et normalt arbejde.

God rejse – og undgå at bliver røvernes næste offer.

 

 

Der er lukket for kommentarer.