Spanske landevejsrøvere

Der er stadig problemer med spanske landevejsrøvere, på visse vejstrækninger. Der er dog blevet tyndet godt ud i dem, da det spanske politi anholdte 19 landevejsrøvere, som havde huseret omkring Madrid. Det skal lige nævnes at alle er spanske statsborgere, for det hat tit været nævnt, at det er udenlandske tyvebander der er på spil, men ikke i dette tilfælde.

Det er et problem med de spanske landevejsrøvere i området omkring Madrid, i Andalusien, og vejen mellem Barcelona og Alicante. De spanske landevejsrøvere går specielt efter udlændinge. De spotter biler på udenlandske plader eller udlejningsbiler. Gerne de lidt mere prangende biler.

Du skal passe på, for opfindsomheden er stor blandt landevejsrøverne, de skulle hellere bruge opfindsomheden på et almindeligt arbejde, så vi andre ikke skal være utrygge på de spanske landeveje. Jeg har selv været udsat for et forsøg. Det var sent om aftenen, da jeg kørte fra Alicante til Torrevieja. En bil kørte tæt på mig og blinkede med lygterne. Det var ikke politiet. Jeg standsede ikke, men bilen forsvandt pludselig, da der længere fremme var en politibil. Den vendte om, og kørte efter bilen. Om de fangede den, aner jeg ikke.

 De kan finde på at optræde som en civil politibetjent, men den skal du ikke lade dig snyde af, da færdselspolitiet altid er uniformeret. En andet trick er at kaste en sten på din bil, så der lyder et stort brag. Når du så standser, for at undersøge, hvad der er sket. Er banditterne der for at hjælpe dig, og undersøge din bil, en det eneste de gør, er at hjælpe dig af med dine værdigenstande. Pas også på med nogle som vil spørge dig om vej eller en bil der holder i vejsiden, og vinker om at få hjælp. Det er lidt træls at man skal være så forsigtig, for vi skulle jo helst hjælpe hinanden. Jeg vil jo også gerne have hjælp, hvis jeg kommer i knibe. De fleste har jo nu om dage en mobiltelefon, og kan derfor selv ringe om hjælp.

Og til sidst – flash ikke med dine værdigenstande. Lad dem ikke ligge til åben beskuelse i din bil, men gem dem væk i bagagerummet eller et andet sikkert sted. Det ender med at man skal til at køre rundt med en værdiboks.

 

Der er lukket for kommentarer.